Luk

Dansk talents helvede: Everton-skifte var i fare

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Det tidligere Lyngby-talent Sebastian Kristensen har været igennem et helvede det seneste år, hvor han måtte opereres i hovedet og udskyde sit drømmeskifte til Everton.

Det var en drøm, der gik i opfyldelse for Sebastian Kristensen, da Everton og Lyngby i april 2019 blev enige om en transfer på den unge forsvarsspiller.

Dengang 16-årige Sebastian Kristensen havde imponeret Everton til en prøvetræning, og udlandsdrømmen lå lige for fødderne af forsvarstalentet.

I juli – tre måneder efter offentliggørelsen af skiftet – tvivlede Kristensen dog på, at det overhovedet kom til at ske.

Forsvarsspilleren har nemlig været igennem et sandt helvede, som startede med et slag i hovedet, der endte med at påvirke ham i 10 måneder.

Vandcyste i hjernen
Det hele startede i en ungdomskamp for Lyngby i november 2018.

Sebastian Kristensen fik et lille slag i hovedet i en duel, men det føltes ikke så voldsomt, og han spillede da også videre.

Efter kampen kunne han dog godt mærke, at den var gal.

- Jeg fik det rigtig dårligt. Jeg kastede op og var svimmel, og jeg var syg i to uger derefter. Først troede lægerne, jeg havde bihulebetændelse, så det fik jeg medicin for, fortæller Sebastian Kristensen til bold.dk.

- Det hjalp overhovedet ikke, og jeg fik mere og mere ondt. Jeg lå bare i sengen og kunne ikke spise noget.

Sebastian Kristensen blev scannet en hulens masse gange, og til sidst fandt lægerne ud af, hvad der var galt.

Det viste sig, at han havde en vandcyste siddende i venstre side af hovedet, der var sprunget i den kamp, hvor han fik et slag - og vandet i cysten var begyndt at sive ud omkring hjernen.

- Det gjorde rimelig ondt, og jeg blev indlagt på neurokirurgisk afdeling på Riget i en uges tid.

- Selvom det gik fremad, da jeg kom hjem, havde jeg det stadig rigtig dårligt, og jeg havde svært ved at gå i skole og træne. Det blev for meget for mit hoved at lave højintense aktiviteter.

- Men jeg tænkte, det ville blive bedre, inden jeg skulle til Everton, for det var først i juli. Jeg tænkte, at jeg havde et halvt år til at komme mig. Jeg fik det også lidt bedre, men det var ikke nok til, at jeg kunne træne fuldt ud. 

Tabte 15 kilo og måtte opereres i hovedet
Efter et par måneder med smerter og ubehag blev Sebastian Kristensen undersøgt igen, og denne gang blev det besluttet, at han skulle opereres i hovedet.

Cysten skulle punkteres, så der ikke kunne komme vand ind igen, og han blev derfor opereret i juli 2019.

- Jeg syntes da, at det var lidt skræmmende at tænke på, at jeg skulle opereres i hovedet, men jeg havde det ikke ret godt, så hvis det kunne hjælpe, var det forsøget værd, fortæller han om beslutningen.

I løbet af sygdomsforløbet tabte han omkring 15 kilo, fordi han ikke rigtig havde spist og var helt dehydreret.

- Jeg er en rimelig spinkel fyr i forvejen, og jeg så godt nok tynd ud, da jeg så mig selv i spejlet, husker Sebastian Kristensen.

- Jeg tror, jeg var nede at veje 61 kilo, og jeg er altså 192 cm høj, så jeg havde altså tabt mig en del.

Troede Everton-skiftet glippede
Sebastian Kristensen vidste godt, at det var nødvendigt med en operation, men han troede samtidig, at det ville afblæse hans drømmeskifte til Everton.

- Da vi besluttede, at jeg skulle opereres, tænkte jeg, at det aldrig ville blive til noget med skiftet. Lægerne sagde, det ville tage tid at komme tilbage, fordi det var en stor operation.

- Jeg troede lidt, det var ovre, fordi Everton havde været så tålmodige allerede, så nu ville de nok ikke gå længere.

Det var heldigvis ikke tilfældet.

 - Da Everton fik det at vide, var de meget forstående over for min situation, og det accepterede de med det samme, siger Sebastian Kristensen og tilføjer:

- Vi blev herefter enige om, at det var bedst, at jeg først kom hen til dem 1. januar i år, så jeg lige havde lidt tid til at komme ovenpå hjemme i Danmark.

Hård omgang - også mentalt
Sebastian Kristensen skulle efter sin operation tage tingene helt stille og roligt, og der var ikke nogen tidshorisont på, hvornår kan kunne nærme sig grønsværen.

- Det tog lidt tid at genoptræne efter operationen. Jeg havde brug for meget ro, og det var kun tiden, der kunne give mig det.

- Når man brækker noget, er der en fast procedure for, hvordan man kommer tilbage, men det havde jeg jo ikke.

- Der var ikke nogen, der rigtig havde set den skade før, og det er jo ikke nogen typisk fodboldskade. Jeg skulle mærke efter, hvordan jeg havde det, og det var små skridt.

Sebastian Kristensen medgiver, at det seneste års tid har været udfordrende.

- Det var en ret hård omgang, også mentalt. Men nu føler jeg, at det har udviklet mig meget, så jeg føler mig endnu bedre rustet til den udfordring, der venter i Everton med at stå på egne ben i udlandet.

Nu er han da også endelig kommet til England, efter han måtte udskyde sit klubskifte et halvt år, og den nu 17-årige forsvarsspiller er glad - meget glad.

- Det er en forløsning at være her og totalt fedt, at det endelig gik i opfyldelse efter det, jeg havde været igennem, siger Sebastian Kristensen med et stort smil.

- Bare det at få lov at spille med en fodbold igen og komme til Everton; det er kæmpe stort.

Sebastian Kristensen har også hurtigt kunne mærke, at han er kommet til en fodboldby.

- Det er en fantastisk klub, der er godt sammenhold, og det hele er bare meget større end i Danmark. Niveauet er selvfølgelig også lidt højere.

- Alle taler jo om fodbold herovre i Liverpool, og selv min mor er blevet spurgt, om hun holder med Everton eller Liverpool. Alle herovre holder med enten det ene eller andet hold; der er ikke noget derimellem. Det er en rigtig fodboldby.

Sebastian Kristensen har spillet to kampe i U18 Premier League, ligesom han har nået at træne med U23-holdet et par gange.

Oplev magien på Lyngby Stadion - køb billet her!


Af Sara Margren
Fredag 10. april
Torsdag 9. april
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
20:20
LIVERPOOL F.C. - Champions of the World
20:19
PL-bundprop henter måljæger i Luxembourg
20:19
Taribo W. om dansk ´98-sejr: Hård nat kostede
20:14
Bendtner satser på en managerkarriere
20:12
Roma-anfører: Rette valg at blive i klubben
20:10
PL-bundprop henter måljæger i Luxembourg
20:09
Man United-tråden
20:07
Take my braith away
20:06
UEFA: Trussel gælder kun de bedste rækker
20:04
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
20:04
Tre nye scenarier: SL kan starte 15. maj
20:04
LIVERPOOL F.C. - Champions of the World
20:00
UEFA: Trussel gælder kun de bedste rækker
19:59
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
19:58
Liverpool-midt: Klopp ligner en der spiller med
19:58
Barca afviser korruption og bestyrelses-kritik
19:58
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
19:55
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
19:53
Olsen til træner-Bendtner: Bær ikke en maske
19:50
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
19:49
Taribo W. om dansk ´98-sejr: Hård nat kostede
19:49
Lössl vil vippe Pickford af pinden i Everton
19:48
Olsen til træner-Bendtner: Bær ikke en maske
19:47
Ny udfordring til de "nye" brugere! (Ny tråd)
19:44