Luk

Dansker bliver igen landstræner for Tanzania

| Tanzania | 4 kommentarer

Infoboks

Kim Poulsen, som tidligere har været træner for blandt andre Silkeborg, tiltræder som landstræner for Tanzania, en stilling som han også havde mellem 2012 og 2014.

Den 61-årige Kim Poulsen er en særdeles rutineret herre med et meget langt CV fra både Danmark og udlandet.

Mellem 2012 og 2014 var han landstræner for Tanzanias landshold, inden han blev træner for Silkeborg, som skulle forsøge at redde sig i Superligaen.

Nu skriver Tanzanias fodboldforbund i pressemeddelelse, at man igen har ansat Kim Poulsen som landstræner, det fremgår dog ikke, hvor lang en kontrakt han har fået.

Senest har Poulsen været træner i Jyllandsserien for Sønderborg. 


Af Theis Fischer Brandt
Lørdag 23. oktober