Luk

Dansker-trio fik færøsk mesterskabsfest udsat

| Betrideildin | 0 kommentarer

Mikkel Dahl, Mathias Nygaard og Mikkel Frankoch missede første mulighed for at tage det færøske mesterskab, da de spillede 2-2 mod NSI Runavik.

Færøske HB Torshavn med Mikkel Dahl, Mathias Nygaard og Mikkel Frankoch på holdet havde onsdag muligheden for at sikre sig det færøske mesterskab.

HB Torshavn mødte NSI Runavik på hjemmebane, og hvis HB Torshavn vandt, og Klaksvik smed point mod Vikingur, så kunne HB Torshavn fejre mesterskabet.

Alternativt kunne HB Torshavn sikre sig mesterskabet med et uafgjort resultat, hvis Klaksvik tabte. 

HB Torshavn kom bagud mod Runavik efter Paetur Skipanes scorede for Runavik til 1-0.

I starten af anden halvleg fik Torshavn udlignet på et mål af Adrian Justinussen til 1-1, men tre minutter efter kom Runavik foran på et mål af Klæmint Olsen, der scorede til 2-1.

Med et kvarter tilbage udlignede Bartal Wardum for Torshavn til 2-2, som blev kampens slutresultat.

Med det uafgjorte resultat skulle Torshavn håbe på, at Klaksvik smed point mod Vinkingur.

Klaksvik havde danske Jesper Brinck med fra start. 

Udeholdet Klaksvik kom foran i kampens start på et mål af Jonn Johannesen, der bragte Klaksvik foran 1-0.

Kort efter udlignede Vikingur på et mål af Sølvi Vatnhamar, der udlignede til 1-0.

Til sidst tog Klaksvik sejren, da Isak Simonsen og Ole Erik Midskogen scorede til 2-1 og 3-1.

Dermed snuppede Klaksvik sejren, som betød, at Torshavn må udsætte mesterskabsfesten lidt endnu. 

HB Torshavn kan dog sikre sig mesterskabet i deres næste kamp mod TB Tvøroyri, hvis de vinder den kamp.


Af Johannes Skjøth
Mandag 23. november