Luk

Danskerduo sparkede B36 i pokalfinalen

| Betrideildin | 0 kommentarer

Infoboks

B36 Torshavn er klar til pokalfinalen på Færøerne, efter holdet slog Vikingur med 3-0 på to mål af Sebastian Pingel og et enkelt af Mathias Thrane.

B36 Torshavn havde tabt den første semifinale med 0-1 på udebane mod Vikingur i den færøske pokalfinale. 

Dermed skulle der en sejr på bordet mandag aften, hvis finalepladsen skulle i hus, og det kom den takket være to danskere, nemlig Sebastian Pingel og Mathias Thrane. 

Efter syv minutters spil var Sebastian Pingel på pletten, da han sparkede B36 foran 1-0 på hjemmebane.

Den føring blev fordoblet små 20 minutter senere, da Mathias Thrane gjorde det til 2-0, hvilket også var stillingen ved pausen. 

I det 59. minut kunne Magnus Jacobsen have hamret det sidste søm i kisten, men han misbrugte straffesparket. 

Det blev dog forholdsvist omkostningsfrit, for B36 kom alligevel på 3-0 i det 82. minut, hvor Pingel var på pletten igen og dermed endegyldigt sikrede en plads i pokalfinalen. 

Den finale spilles lørdag, hvor NSI Runavik venter. 


Af Andreas Roesen
Mandag 17. januar