LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Danskere fik hovedroller i norsk målorgie

| Eliteserien | 0 kommentarer
Danskere fik hovedroller i norsk målorgie
Foto: Stabæk

Tonny Brochmann scorede for de norske oprykkere Mjøndalen, mens Philip Zinckernagel assisterede for Bodø/Glimt, da Bodø vandt 5-4 i den bedste norske række. 

Der var godt nok kun spillet en enkelt runde af den bedste norske fodboldrække, men det var ikke desto mindre nummer et i rækken, Bodø Glimt, der lørdag aften kom til Mjøndalen, som har den tidligere Horsens-spiller Tonny Brochmann på holdet.

Mjøndalen havde tabt deres første opgør i sæsonen med 2-0, og igen lørdag så det ud til, at oprykkerne ville få det svært.

Udeholdet bragte sig således foran 2-0 inden for en god halv time af første halvleg på mål af Vegard Moberg og Morten Agnes Konradsen.

Mjøndalen opgav dog ikke af den grund ævred. 

Brochmann omsatte lige før pausefløjtet et straffespark til 2-1, og efter pausen kom hjemmeholdet fremragende ud.

Sondre Johansen og William Sell vendte kampbilledet på hovedet i det første kvarter af anden halvleg med scoringer til 2-2 og 3-2 for Mjøndalen.

Den tidligere SønderjyskE-spiller Philip Zinckernagel blev skiftet ind og spillede de sidste godt 20 minutter af kampen for Bodø/Glimt, og han assisterede efter bare to minutter på banen, da Geir Andre Herrem udlignede til 3-3 for udeholdet.

Geir Andre Herrem scorede også til 4-3 til Bodø/Glimt få minutter senere. I det syvende overtidsminut lykkedes det imidlertid Alfred Scriven at udligne til 4-4.

Det blev dog en smertelig aften for hjemmeholdet, idet Håkon Evjen i det 11. overtidsminut scorede til slutresultatet 5-4 til Bodø/Glimt.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 25. maj
Fredag 24. maj