Luk

Danskeropgør endte med deler i Stockholm

| Allsvenskan | 1 kommentar
Danskeropgør endte med deler i Stockholm
Foto: Anders Kjærbye / fodboldbilleder.dk

Hammarby med Jeppe Andersen spillede mandag aften 2-2 hjemme mod Norrköping, der havde Kasper Larsen og Rasmus Lauritsen med.

I Allsvenskan var der dømt danskermøde mandag aften, da Hammarby tog imod Norrköping hjemme på Tele2 Arena.

Jeppe Andersen startede inde for værterne, mens Kasper Larsen og Rasmus Lauritsen udgjorde to tredjedele af Norrköpings midterforsvar.

Den danske Norrköping-duo måtte dog se Vidar Örn Kjartansson sparke Hammarby i front efter mindre end to minutter.

Gæsterne kom dog flot tilbage, og efter et kvarter bragte Christoffer Nyman balance i regnskabet efter en flot dribletur af Jordan Larsson.

Og efter godt en halv time lykkedes det Norrköping at vende kampen fuldstændig på hovedet, da Jordan Larsson dukkede op i feltet og sparkede bolden fladt i kassen.

Føringen holdt indtil 20 minutter før tid, da Muamer Tankovic gjorde det til 2-2 efter flot kombinationsspil af Hammarby.

Derfor endte det med en pointdeling i Stockholm, og Hammarby er derfor fortsat nummer seks, mens Norrköping er otter.

Både Jeppe Andersen, Kasper Larsen og Rasmus Lauritsen spillede hele kampen.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt

1 kommentar

SønderjyskE1 06:33          
Alexander Jacobsen er vist nok også dansk, han kom fra Viborg sidste år.
Iøvrigt skidt kamp af Hammarby.
Hammarby har en del skader og mange profiler er væk og ingen kvalitet ind igen.
Onsdag 19. juni
Tirsdag 18. juni