Luk

Danskerscoringer sikrede solid Malmö-sejr

| Europa League | 0 kommentarer
"AC" og Rieks på tavlen i Malmö-sejr – Se begge dansker-kasser her
Sådan: AC scorer lækker kasse i Malmö-sejr
Svensk succes: Her pander han Malmö FF videre i Europa League-kval
Danskerscoringer sikrede solid Malmö-sejr
Foto: Anders Kjærbye / fodboldbilleder.dk

Både Anders Christiansen og Søren Rieks nettede, da Malmö knækkede bosniske Zrinjski med 3-0.

Malmö levede torsdag op til favoritværdigheden i tredje runde af Europa League-kvalifikationen, hvor svenskerne havde hjemmebane mod Zrinjski.

Malmö dominerede stort, men skulle hen i de sidste minutter af første halvleg for at få føringsmålet i rusen ved Rasmus Bengtsson.

I anden halvleg cementerede aftenens eneste to danske Malmö-aktører sejren for hjemmeholdet.

Først gjorde Anders Christiansen det til 2-0 efter fint samarbejde med Marcus Rosenberg, og da den bosniske keeper kiksede efter 74 minutter, kom Søren Rieks på tavlen ved at sætte riposten i mål til kampens slutresultat 3-0.

Jonas Knudsen og Lasse Nielsen sad begge på Malmös bænk.


Af Casper Baunsgaard

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 20. august
Mandag 19. august