FC Københavns Mohamed Daramy vil sammen med holdkammeraterne vise, at de kan vende det hele igen efter en svær periode.
Søndag eftermiddag fik FC København en hårdt tiltrængt sejr, da de slog SønderjyskE med 3-1 på udebane.
Her tegnede sig for en tidlig scoring, da han gjorde det til 1-0 efter bare tre minutters spil.
Sejren giver fornyet tro på tingene, og den 18-årige angriber vil også have holdet til at vise, at det er i stand til at vende en svær periode til succes igen.
- Nu må vi se fremad. Så må vi tage de ting, der kommer, i stedet for at fokusere på de ting, der har været. Vi må se fremad sammen med Jess.
- Det er nu, vi skal vise det. Vi skal vise, at vi kan komme tilbage fra den her ’down’ periode, vi har haft. Det har ikke været godt, det ved vi spillere også selv. Vi tager ansvar for det. Det er ikke nogen andres skyld. Vi må vise, hvor meget vi vil det, og så må vi bare kæmpe hårdt og få det bedste ud af sæsonen, siger Mohamed Daramy.
Næste opgave for FCK er på hjemmebane, hvor Horsens kommer på besøg søndag.
7 kommentarer
Biel gjorde også god figur, omend jeg ikke kunne se hvor han spillede på banen, var det midt eller kant?
FCK fungerer godt med et dynamisk angreb med Fischer/Daramy, det kan gøre ondt på alle hold, lad os håbe Thorup holder fast i det angreb.
Jeg synes det var dejligt at se, hvordan spillerne skiftede positioner - de fik virkelig flyttet bolden hurtigt rundt og der var hele tiden en ny fremadrettet at spille til.
Offensivt synes jeg det så virkelig godt ud igår. Defensivt..uha, der ser vi godt nok meget skrøbelige ud.
Han er en ung fyr og har måske bedre når han bliver formet af lidt blødere hænder.
Han er en ung fyr og har måske bedre når han bliver formet af lidt blødere hænder.
Der tror jeg du rammer plet, og med tanke på det store kuld af talenter vi har på vej - så bliver jeg mere og mere overbevist om, at den nye trio Thorup/PC/Neestrup er det perfekte team til at løfte den opgave.