2021-08-28 17:41:23

Daramy skulle blive: Ekstraordinært store bud

Det var ikke planen, at Mohamed Daramy skulle sælges denne sommer, men buddene blev ekstraordinært store, siger sportsdirektør Peter Christiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København og Ajax har lørdag eftermiddag bekræftet, hvad der har været på vej i de seneste uger, nemlig at Mohamed Daramy fremover tørner ud for Ajax Amsterdam.

Men det var dog ikke den plan, som FC København oprindeligt havde lagt for den 19-årige kantspiller, der har imponeret stort i de seneste måneder.

Det fortæller sportsdirektør Peter Christiansen, der dog ikke kunne sige nej til bud af den størrelsesorden, som det endte med.

- Det var ikke vores plan, at Mohamed skulle sælges denne sommer. Vi havde gerne beholdt ham længere, men buddene på ham blev ekstraordinært store, og Mohamed og hans repræsentanter har gjort det klart, at de ønskede det her skifte, siger FCK-bossen i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Derfor har det, samlet set for klubben, været det rigtige at forsøge at få en aftale på plads, og at vi, i respekt for hinanden, var enige om at arbejdet skulle gøres ordentligt færdigt, inden skiftet blev endeligt efter hjemmekampen imod Sivaspor.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Daramy skulle blive: Ekstraordinært store bud
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Ajax oplyste i sidste uge, at man betaler 12 millioner euro for Daramy - altså 90 millioner kroner - og at beløbet kan stige til 13 millioner euro - 100 millioner kroner - hvis diverse klausuler bliver opfyldt.

Sportsdirektøren slår desuden fast, at man kommer til at investere i truppen efter afskeden med Daramy.

- Sportsligt vil vi på den korte bane savne Mo, men vi har fortsat en meget stærk trup, som vi også kommer til at investere yderligere i.

FCK har tidligere i vinduet forstærket offensiven med sydafrikanske Luther Singh.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce