Luk

Daramy tæt på scoring i skuffende Ajax-deler

| Æresdivisionen | 0 kommentarer

Infoboks

Ajax - Go Ahead Eagles 0-0
Æresdivisionen

Ajax måtte trods spilovertag nøjes med 0-0 hjemme mod Go Ahead Eagles i Æresdivisionen. Mohamed Daramy kom på banen efter pausen og kunne have blevet helten.

Søndag aften havde Ajax besøg på deres hjemmebane i Amsterdam, da Go Ahead Eagles slog vejen forbi i Æresdivisionen.

Inden opgøret var gæsterne på tiendepladsen i divisionen, mens Ajax lå nummer et, men trods den store forskel i point, skulle det vise sig at blive en besværlig kamp for hjemmeholdet.

I første halvleg dominerede Ajax massivt på bolden, men havde problemer med at få skud inden for rammen. Til gengæld havde gæsterne fra Go Ahead Eagles ikke et eneste skud mod Ajax-målet.

I anden halvleg blev den statistik så forbedret, da gæsterne fik sendt et enkelt skud afsted mod Ajax-målet, men ellers forløb kampen primært med at forsvare og jo længere frem, kampen skred, jo mere lignede det, at gæsterne ville få point med hjem.

I anden halvleg kom danske Mohamed Daramy så også på banen for at prøve og finde det forløsende føringsmål, men det var hans holdkammerat Davy Klaassen, som kom tættest på efter 75 minutter, da han headede på stolpen.

Det var spil til et mål med de fleste af gæsternes 11 mand placeret i eget målfelt og ti minutter før tid, kom Ajax så igen tæt på ved en dobbeltchance til først Lisandro Martinez på hovedet og derefter Danilo på riposten, som blev reddet på stregen.

Kort herefter fik danskeren så også en stor mulighed på hovedet, men hans forsøg blev overplaceret. Det var ellers en god mulighed til den indskiftede dansker for at blive matchvinder, da forsøget var fra kort afstand, men hans aktion lykkedes ikke helt.

Derefter var det Go Ahead Eagles så ved at stjæle sejren i den anden ende ved Marc Cardona.

Trods de mange chancer og den tunge boldbesiddelse blev det ikke til nogle mål i kampen, og Ajax måtte skuffende nøjes med 0-0 hjemme mod upåagtede Go Ahead Eagles.

Ajax fører dog stadig Æresdivisionen, men er a point med PSV Eindhoven efter resultatet. 


Af Kristoffer Lind Pedersen
Fredag 21. januar