Luk

Dario Dumic lynede i tysk pointdeling

| 2. Bundesliga | 0 kommentarer
Dario Dumic lynede i tysk pointdeling
Foto: Getty Images

Den tidligere Brøndby-spiller Dario Dumic kom fredag aften på tavlen for Darmstadt, der i den tyske 2. Bundesliga spillede 1-1 mod Karlsruhe.

Darmstadt var inden fredagens hjemmekamp mod Karlsruhe under stregen i den næstbedste tyske række, men det ville ændre sig, hvis det blev til point for værterne.

Det startede fremragende for Darmstadt, der bragte sig foran 1-0 allerede i det syvende minut.

Den tidligere Brøndby-stopper Dario Dumic var med fremme ved et hjørnespark, og bagest i feltet fik han plads og sparkede hjemmeholdet i front.

Karlsruhe svarede dog igen bare to minutter senere, og opskriften var den samme, nemlig et hjørnespark.

Bolden blev sendt ind i et tætbefolket Darmstadt-felt, og så headede Philipp Hofmann udligningen i mål.

Darmstadt satte sig på kampen og dominerede både boldbesiddelsen og afslutningsstatistikken.

På trods af mange gode muligheder lykkedes det dog aldrig Dumic og co. at få scoret endnu en gang, og derfor sluttede det 1-1.

Med det ene point går Darmstadt akkurat over stregen og står nu noteret for otte point i ni kampe.

27-årige Dumic er udlejet fra Utrecht til Darmstadt frem til næste sommer.


Af Martin Schmidt

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 17. oktober
Onsdag 16. oktober