Luk

David Alaba-drøn i Reals El Clasico-triumf

| La Liga | 39 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Real Madrid 1-2
La Liga
32' 0-1 David Alaba
90' 0-2 Lucas Vázquez
90' 1-2 Sergio Aguero

Real Madrid formåede at vinde sæsonens første El Clasico, da blandt andet David Alaba kom på tavlen i 2-1-triumfen mod FC Barcelona i La Liga med et drøn af et skud.

Søndag var det blevet tid til en ny æra i spansk fodbold, da FC Barcelona og Real Madrid tørnede sammen på Camp Nou til sæsonens første El Clasico i La Liga.

Her var der nemlig lagt op til en stor duel mellem Ansu Fati og Vinicius Junior på græstæppet i Barcelona, men det var helt andre spillere, som endte med at komme i fokus.

I starten af kampen var det tydeligt, at der næsten var udsolgt på Camp Nou, og hjemmeholdets spillere blev da også båret frem af tilhængerne, da de formåede at lægge et tryk på gæsterne. 

Efter tre minutter blev der blandt andet appelleret for et straffespark, da Fati faldt til jorden i feltet efter en duel, men der blev intet dømt i denne situation.

Barcelona sad godt nok på spillet i kampens indledning, men de havde store problemer med at trænge gennem Real Madrids defensiv, som stod kompakt i de bagerste geledder. 

Barca lagde i denne periode et tungt pres på gæsterne, som stort set ikke kunne komme ud af egen zone. Den første store chance til Barcelona kom efter små 25 minutter, da Sergino Dest bragte sig selv i fokus. 

Her forsøgte Memphis Depay at spille amerikaneren fri, men afleveringen var ikke helt nem for Dest, som endte med at sende sit forsøg langt over mål.

Velkommen til Alaba

Barcelona manglede både heldet og skarpheden, og det blev de straffet for efter 32 minutter, da Real Madrid slog til på en omstilling.

Her mistede Depay bolden foran Real-feltet, og så gik det hurtigt den anden vej. David Alaba formåede nemlig at erobre bolden og sende den videre til en medspiller, mens han selv havde satte turboen på og satte kursen mod hjemmeholdets mål.

Han fik den efterfølgende igen fra Rodrygo, da østrigeren modtog bolden lidt uden for feltet. 

Her tog Alaba to berøreringer, inden han smaskede bolden helt op i det modsatte hjørne, og så var gæsterne fra Real Madrid foran med 1-0 på Camp Nou, som også var stillingen ved pausen.

Ufarlige Barcelona

Nu havde Barcelona travlt, og de startede da også anden halvleg bedst. Her sad de nemlig fortsat på spillet, men igen manglede kreativiten på banens sidste tredjedel, hvor det kun var få gange, at Thibaut Courtois blev sat på prøve.

Real Madrid var derfor tæt på at udbygge føringen, da Karim Benzema sendte en flugter afsted mod Barcelona-målet, men Marc ter Stegen var dog klar inde på stregen og fik afvist forsøget.

I slutfasen blev Fati udskiftet, da Sergio Aguero kom på banen til sin El Clasico-debut, og han var tæt på at skabe stor jubel på Camp Nou, da Depay sendte en høj bold ind i boksen.

Den argentinske angriber formåede nemlig at komme først på bolden, men hovedstødet gav ikke Courtois de store problemer.

Flere mål i overtiden

Selvom Barcelona forsøgte i slutfasen, skød hjemmeholdets offensiv med løs krudt, og dermed både Real Madrid at holde stand og endda at lukke kampen med en scoring til 2-0.

Her var det Lucas Vazquez, der i overtiden formåede at sende en ripost ind i netmaskerne, men kampen var ikke helt overstået endnu.

Indskiftede Aguero formåede nemlig at pynte på resultatet, da han udnyttede, at Alaba gled i eget felt, og så kunne argentineren sætte sidste fod på et indlæg og gøre det til 1-2.

Reduceringen kom dog alt for sent, og dermed endte sæsonens første El Clasico med en sejr til Real Madrid på 2-1 mod FC Barcelona.

Real Madrid er nu på førstepladsen i La Liga med 20 point efter ni runder, mens Barcelona er placeret på en ottendeplads i rækken.


Af Raymund Nelausen

39 kommentarer

Sims91 18:14          
Sådan! Stærk præstation på udebane. Kampen skulle være lukket langt før. Alaba og Casemiro i absolut topklasse. Længe siden Casemiro har været på så højt et niveau. Vinicius umulig at håndtere. I dag manglede slutproduktet dog selvom han var med i opspillet til første mål, så det kan vi leve med i dag.
Udafkommunen 18:15          
Hold kæft hvor skulle man ikke tro at Piqué er 34 år. Manden opfører sig jo konstant som en teenagepige. Hvor er han dog pinlig at se på.
Chris4700 18:15          
God classico.

Ikke ufortjent at Real løber med sejren, kunne dog nemt være gået den anden vej, eller uafgjort.

Med alle spillere klar, tror og håber jeg på et bedre resultat på Bernabeu
Zidanes Y Pavones 18:15          
Ny sikker sejr på vores anden hjemmebane.
Fodboldtilskuer00 18:15          
Spillet og Aguero må være de to positive ting, ellers er resultatet lidt øv.

Edit: Pique rollemodel!
Kenken 18:15          
Så ikie anden halvleg men vildt at Barcelona ikke fører ved pausen. Holder Madrid fra chancer bortset fra kontraen de scorer på og har selv 2-3 muligheder hvor den ene vel er kampens største chance til Dest.

Var anden halvleg så ringe at det berettigede til Real Sejr ?

Hvor er det dog træls at se på Vinicius konstant falder og forsøger at skabe drama
Ruddock 18:17          
Sinatra sang dedikeret til Koeman: "And now the end is here, and so you face that final curtain"
Mandag 6. december
Søndag 5. december
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
16:39
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:38
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
16:37
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:37
Kritik af FCK for ulønnet job: Op til den enkelte
16:34
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:33
Brentford smed sejren i overtiden: Grusomt
16:32
SERIE A
16:30
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:30
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
16:29
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
16:28
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
16:22
Kritik af FCK for ulønnet job: Op til den enkelte
16:20
Arsenal - Hit Me With Your Best Shot!
16:20
Vejle trynede Kolding og øjner pokalsemi
16:20
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:19
Talent kvitter Agger og co: Skal spille i Serie 1
16:18
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:18
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:17
Medie: PSV-træner vil ikke til Leipzig
16:15
VFF skriver med 19-årig: Kommet fra baghjul
16:14
Sampdoria-boss trækker sig efter arrestation
16:13
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
16:11
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
16:10
Priske: Flere SL-spillere kan begå sig i Belgien
16:05