Luk

David N. begræder dramatisk sæsonafslutning

| Superligaen | 8 kommentarer
Farvel til Randers FC: Bager og Poulsen storroser hinanden
Brøndby-profil udvider sin Superliga-rekord med flest gule kort - se episoden mod Randers her
Retovs formentlig sidste kamp som cheftræner: 'Jeg er sindssygt stolt'
Stadig ingen afklaring om ny Brøndby-træner - Sand fortæller seneste nyt
Arajuuri: 'Vi har Danmarks bedste fans'
David N. begræder dramatisk sæsonafslutning
Foto: Getty Images

Der var stor skuffelse at spore i AGF, da holdet på dramatisk vis blev sendt på sommerferie af Randers.

Søndag aften blev AGF på dramatisk vis sendt på sommerferie, da holdet tre minutter inde i tillægstiden hjemme smed en 1-0-føring mod Randers FC.

Det skete i returkampen om en billet til at møde Brøndby i en playoffkamp om at nå med i kvalifikationen til Europa League.

1-1 holdt kampen ud og blev resultatet, og dermed tabte AGF samlet 2-3 til kronjyderne.

Aarhusianerne missede dermed akkurat avancementet til den direkte duel mod Brøndby den kommende fredag.

Der var derfor helt naturligt stor skuffelse at spore hos AGF efter det bitre resultat.

- At se det hele blive revet fra os i absolut sidste sekund var en decideret nådesløs oplevelse.

- Vi havde kampen præcis, hvor vi gerne ville have den, så det gjorde virkelig ondt, at vi smed resultatet til sidst, siger AGF-træner David Nielsen.

AGF kom foran midtvejs i anden halvleg, og efter scoringen trak hjemmeholdet sig længere tilbage på banen. En bevist plan beretter cheftræneren.

- Vi stod på ingen måde for langt tilbage på banen. Vi er meget komfortable med at stå, som vi endte med, men desværre gik det ikke, siger Nielsen.

Resultatet er samtidig kulminationen på en skuffende sæson, hvor klubben missede sæsonmålet om en placering i Superligaens top-6.

David Nielsen giver et svingene efterår skylden for den missede målsætning, men han påpeger samtidig, at klubben har udviklet sig i foråret.

- Vi smed målsætningen i efteråret, da vi slet ikke var gode nok. Især i november måned famlede vi rigtig meget, så der var det bare ikke godt nok.

- Omvendt kan jeg ikke sætte en finger på vores forår, da vi ud over en enkelt dårlig kamp i Aalborg har gjort det rigtig godt, siger træneren.

Forsvarsspiller Frederik Tingager ærgrer sig ligeledes over den bitre afslutning på sæsonen for AGF.

- Det er fodbold, når det er værst. Det var en rigtig bitter og trist afslutning på sæsonen, og det enormt svært for os at sluge.

- Vi var få sekunder fra at gå videre og få den her finale mod Brøndby, så det er voldsomt ærgerligt, at sæsonen skal slutte nu, siger Tingager.

/ritzau/

Stream Randers FC – Brøndby IF på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Daniel Laursen

8 kommentarer

glad smiley 22:10          
Nu hvor skuffelsen har lagt sig, må det for AGF være positivt, at der næste år KUN skal fokuseres på superligaen, hvor tre nedrykkere skal findes. Kan på den lange bane være en fordel ikke at skulle til Vilnius eller Minsk i bøvlede midtugekampe.
bt27 22:26          
Sludder. At få nogle Europa Cup kampe til den kommende sæson vil da være optimalt. Også gode kampe som opstart til den nye sæson.....
De havde nok ikke vundet i Brøndby trods alt.
bruger 177335 23:09          
fatter ikke at i ikke slog Randers over to kæmpe tillykke til Randers men ville have elsket og slå agf ud på Brøndby stadion
Lasse599 23:51          
Ja, så ender Brøndby alligevel ikke med europæisk mulighed..

Den snupper Randers!
glad smiley 03:07          
Sludder ligefrem?
Kvalifikationen løber langt ind i turneringen og kan derfor næppe betragtes som optakt til turneringen.
Erfaringen fra danske klubber med udfordringer i den hjemlige liga parallelt med europæiske kampe er talrige. Vil da håbe at AGF møder Brøndby mens Brøndby har trætte ben og en flyvetur til Kasakhstan i kroppen.

Om AGF havde vundet i Brøndby på fredag finder vi aldrig ud af.
Graceland 06:34          
Er nu enig med glad smiley, man ved heller ikke hvad der kommer til at ske af transfere her til sommer og jeg tror ikke truppen har balast nok til ekstra kampe i Europa, selv om det ville være spændende.
Vi har set rigtig gode takter her i foråret også blandt de unge og det skal der arbejdes videre på med fuldt fokus på en top 6 placering.
elalso83 09:50          
"Vi havde kampen præcis, hvor vi gerne ville have den" - Ja, det havde I så ikke.
Onsdag 26. juni
Tirsdag 25. juni