LeoVegas.dk ready? betfair Gratis Chance Casino24 Advertisement

David N. før FCK: Ingen tvivl om favoritrollen

| Superligaen | 24 kommentarer
Highlights: Backman og Pusic nedlagde Sønderjyske
David N. før FCK: Ingen tvivl om favoritrollen
Foto: Getty Images
AGF møder FC København i den afgørende kamp om en plads i Europa efter en samlet sejr over Sønderjyske.

AGF skal på fredag op mod FC København om en plads i Europa til efteråret.

Det står klart, efter at aarhusianerne tirsdag slog Sønderjyske med 2-0 på udebane. AGF og Sønderjyske spillede i sidste uge 2-2 i det første opgør i Aarhus.

AGF-træner David Nielsen forventer en svær opgave mod FCK, der blev nummer fire i mesterskabsspillet.

- Vi ved jo godt, hvem der er favoritter, men det bruger vi ikke så meget tid på.

- Vi er stolte i AGF over, at vi står i den her situation, så vi bruger tid på at forberede os på at gøre det, der skal til, siger David Nielsen.

AGF-træneren ser frem til en meget speciel fodboldkamp mod et stærkt fodboldhold, der har en masse strenge at spille på. Samtidig roser han sit eget hold.

- Holdet har spillet et fantastisk og næsten fejlfrit forår.

- Jeg er utrolig stolt af spillerne. Vi har fået den ene skade efter den anden, men alligevel går spillerne ud og gør det fremragende, siger cheftræneren.

AGF har ikke vundet over FCK siden efteråret 2009, men det afholder ikke AGF-anfører Pierre Kanstrup fra at tro på en sejr.

- Jeg er stensikker på, at det bliver en rigtig fed kamp i en rigtig fed kulisse.

- Derudover tror jeg på, at vi har gode chancer for at vinde, siger Kanstrup.

AGF-anføreren pådrog sig en forstrækning og måtte efter 22 minutter lade sig udskifte af tirsdagens kamp. Han tror dog på fysioterapeuternes evner til at få ham tilbage i kamp mod FCK.

Den afgørende kamp om en plads i Europa League-kvalifikationen spilles på fredag i Parken klokken 19.00.

/Ritzau/

Stream Premier League, Superligaen, Europa League og Nations League på Eurosport Player Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

24 kommentarer

Nicodemus 22:45          
Blandede følelser med at det er GF som vi skal spille imod... Altid godt at få sagt hej til koryfæer som Løns og DN når de kommer på besøg... Og GF plejer at være 3 sikre point.

Ulempen er bare at DN er pisse god til at sætte sine spillere op og hvis der er en der kan hæve GF op af årtiers middelmådighed, så er det ham.
Toon Toon! 22:48          
Det er virkelig til vores fordel at FCK har alt at tabe og vi har alt at vinde. En katastrofe for dem hvis ikke de kommer i EL...

Personligt tror jeg det vil forstyrre vores sæson mere end det vil gavne, så det føles som win-win lige nu.

Det blir en fed kamp i en flot kulisse.
T-Knogle 22:50          
Pisse ærgerligt at Pusic er spærret fordi Sønderjyskes spillere tog sig til ansigtet og kastede sig til jorden som i en Jens Okking film, hver gang de tabte en luftduel. Hold kæft det er usympatisk.

Dog ville en dommer der havde klasse til at kunne dømme internationale kampe ret nemt gennemskue det, men klasse kan man ikke beskyde ham den skaldede for at have.

Edit: Og helt vildt i øvrigt at AGF skulle have 6 gule kort og et rødt når det var Sønderjyske der spillede som svin i hele kampen, han kommer aldrig til at dømme andet end dansk fodbold, og burde sendes på pension efter denne sæson, det er jo heltt vildt.
CAS1977 23:03          
@T-Knogle:

Denne sæson har givet svar på mange spørgsmål - bl.a. hvilket hold, der er mest usympatisk...

Min opfattelse af Sønderjyske har ellers altid været positivt - charmerende stadion, gode resultater med begrænsede midler, etc. Sagen er imidlertid en anden nu... Jeg ville nyde at se dem rykke ud af Superligaen, men det sker nok desværre ikke foreløbigt. Dertil er de dårligste hold simpelthen for dårlige.
MesutCazorla 23:07          
Hvis AGF vinder, bliver de så i praksis nr. 4, og dermed også modtager præmiepenge ud fra det, eller bliver det reelt set nr. 7, som vi sender ud i Europa? Er der nogen, der ved det? Jeg er bekendt med, at de underliggende pladser er blevet fordelt, alt efter hvordan det er gået dem i playoff-kampene, men spørgsmålet er, om de to hold i Europa-playoff-finalen reelt set også bytter pladser?
Nicodemus 23:10          
Mesut de bytter ikke plads, ej heller får de pengene fra mesterskabsspillet.
Landstræner 23:17          
Kom så GF. Sæt de kjøvenhavnere på plads.
Mandag 20. august