Luk

David N. før RFC: Der er ingen hemmeligheder

| 3F Superliga | 1 kommentar

David Nielsen mener, at der mellem AGF og Randers FC ikke er nogen hemmeligheder. Det siger han til stiften.dk.

AGF og Randers FC mødes torsdag aften i den udsatte kamp fra forårets første runde, og for begge mandskaber er der alverden på spil.

AGF jagter en konsolidering af tredjepladsen, og Randers FC vil gerne med i top seks. Oveni det er der tale om et lokalopgør mellem to hold, der kender hinanden rigtig godt.

- Vi ved, hvad de er gode til. De ved, hvad vi kan. Der er ingen hemmeligheder imellem os, siger AGF-cheftræner David Nielsen til stiften.dk.

- Randers er et godt fodboldhold og vi har haft det svært med dem. Vi skal lære af de kampe, som vi har spillet mod dem og tage de erfaringer med os. Det handler om, at vi skal være vedholdende og koncentreret i vores spil, for det er de hver eneste gang. Samtidig skal vi bide fra os hver gang. Vi skal bide fra os i angrebet og vi skal bide fra i forsvaret, siger han.

De to mandskaber ramler sammen klokken 21.00 torsdag aften.

Køb billetter til AGF's kommende hjemmekampe her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Fredag 3. april