Luk

David N: Højer bør være landsholdsemne

| 3F Superliga | 19 kommentarer

Infoboks

David Nielsen mener, at AGF-backen Casper Højer er den spiller, som springer mest i øjnene i forhold til at være et landsholdsemne.

I sidste uge fortalte landstræner Kasper Hjulmand, at han ligesom Åge Hareide næppe kommer til at udtage mange Superliga-spillere til sit landshold, fordi så mange danskere spiller i stærke ligaer i udlandet.

Den holdning har B.T. forholdt flere Superliga-trænere- og spillere.

Blandt andet AGF-træner David Nielsen, som giver sit besyv med omkring Superliga-spillere, der kunne banke på til landsholdet.

- Hvis ikke Casper Højer er i betragtning til landsholdet... Jeg synes, der er mange spændende spillere i Superligaen. AaB har nogle, som banker på. Patrick Olsen, Lucas Andersen, og den, der springer mest i øjnene hos mig, er selvfølgelig Casper Højer, som gør det fremragende på en position, hvor vi ikke har så mange spillere, siger AGF-træneren til B.T. og fortsætter:

- Superligaen er en rigtig god liga, og der er mange gode spillere. Det er også et sted, hvor udenlandske klubber kigger efter spillere. Vi har en stærk liga her. Den skal vi være stolte af. Den er bedre end nogensinde.

25-årige Casper Højer har i denne sæson spillet 26 kampe for AGF og har bidraget med fire oplæg og et mål.

I Åge Hareides seneste landsholdstrup var der én Superliga-spiller med. Det var reservemålmand Jesper Hansen, der spiller i FC Midtjylland.

KØB BILLETTER TIL AGF's KOMMENDE HJEMMEKAMPE HER!


Af Jonas Dalgård

19 kommentarer

spartan 21:02          
Ja naturligvis. Intet mindre
YouKnowIt 21:04          
Svært at være uenig i, når man ser på manglen af gode danske venstre backs, og så har Højer bare været rigtig, rigtig god for AGF i en lang periode.
dgh1896 21:06          
Fremragende arbejde, bold.dk.

Men skal være mere end almindeligt sensations- og klikhungrende, hvis man mener, at...

"Jeg synes, der er mange spændende spillere i Superligaen. AaB har nogle, som banker på. Patrick Olsen, Lucas Andersen, og den, der springer mest i øjnene hos mig, er selvfølgelig Casper Højer, som gør det fremragende på en position, hvor vi ikke har så mange spillere, siger AGF-træneren til B.T.

... er det samme som at udtale, at han er "SL´s største landsholdsemne".

Hvis han rent faktisk har udtalt at Højer skulle være Superligaens største landsholdsemne, så er det i hvert fald mærkeligt at det citat er forsvundet fra artiklen.
Kompis 21:24          
Der burde også være en knap, hvor man kan anmelde artiklerne på Bold.dk, hvis de er upassende. Der er artikler der er mere upassende end hvad de største Trollere kan finde på.
kimjen 21:32          
Casper stod desværre i skyggen af bedre spillere i FCK.

MEN i Lyngby blomstrede talentet og han fulgte med David til Yearhouse.

OM Casper er det største landsholdsemne skal jeg ikke gøre mig klog på.

MEN, han er solid, har integritet med blik for spillets faser og har ihvertfald et af de bedste spark i 3F-ligen.
Hvis ikke det største landsholdsemne, så helt sikkert en " bobler ".
XSDU 21:33          
At gøre det godt for AGF selv over en "lang periode", berettiger jo ikke alene til en landsholdsplads.
At en klubtræner forsøger at tale en spiller op, ser vi jo så ofte, at man kun kan grine af det.

At kalde ham for et landsholdsemne er en voldsom journalistisk stramning. Bold falder desværre for den og æder den råt.
AGF-Vestegnen 21:38          
Hold kæft, hvor er det dårlig journalistik, bold.dk.

Ét er at stramme historien på tabloid vis, men et andet er at tilsnitte citatet i rubrikken, så det får en helt anden betydning.

Det er ganske enkelt imod god presseetik, og hvis David Nielsen ville have lyst til at klage, hvad jeg naturligvis ikke kunne forestille mig, han gider bruge tid på, ville Pressenævnet udtale hård kritik af jer.

Havde skribenten bag artiklen været min journalistikpraktikant, havde vedkommende prompte fået en skriftlig advarsel. Med mindre selvfølgelig stramningen ligger hos redaktionssekretæren.
Mandag 26. oktober
Søndag 25. oktober