Luk

David N: Ingen panik - men heller ikke ro på

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

AGF - Vejle Boldklub 1-0
Superligaen Grundspil
60' 1-0 Mikael Anderson

David Nielsen mener ikke, at AGF har været ramt af panik, men trods sæsonens første sejr er der heller ikke ro på i klubben, påpeger han.

AGF hentede søndag den første sejr i sæsonen, da Vejle Boldklub blev nedlagt med 1-0 takket være en scoring af nytilkomne Mikael Anderson.

AGF-træner David Nielsen erkender, at det var en stor forløsning, også for spillerne der for alvor har mærket forventningspresset fra omverdenen.

- Selvfølgelig var det en forløsning. Det ville aldrig nogensinde blive nemt, men det er stærkt af spillerne at håndtere den her dag faktisk, siger David Nielsen.

- Det er her, man mærker, at man er i en stor klub med store forventninger. Hele byen går gennem gaderne for at støtte holdet. Vi har haft det svært med de kampe, hvor der virkelig er blevet bagt op til noget ekstra. Det skal spillerne have kredit for.

- Det blev en kamp, hvor vi kæmpede lidt med det, og vi havde ikke nok energi i første halvleg til at kunne spille det aggressive spil. Men vi forsvarede godt.

- Vi er kommet bagud i mange kampe, og det spiser lidt af sjælen hver gang. Vi kom til at stå lidt lavt i perioder af første halvleg.

David Nielsen satte Mikael Anderson og Mustapha Bundu ind til anden halvleg, og det hjalp.

- Vi kom til at true mere i anden halvleg. I første halvleg havde Vejle flere spillere, der gik forbi os; de havde flere individualister som turde gik forbi os. 

- Vi kom til at spille bolden lidt meget rundt, og der ville jeg have nogle spillere ind, som kunne skabe lidt ubalance. Det var mest Vejle-spillerne, der gjorde det i første halvleg.

Overhovedet ikke ro på
David Nielsen mener, at sejren gør, at AGF kan hvile lidt mere i sig selv, men der er ikke decideret ro på i klubben, siger han.

- For os handlede det om at få den her sejr, så vi kunne begynde at tænke lidt klart og være så paniske i de beslutninger, vi træffer. 

- Den her klub spiser lidt af din sjæl, hver gang du taber, fordi vi får en dobbelt-effekt. Jeg kan godt lide at se, hvordan spillerne håndterer det her, og det kommer til at gøre dem til mænd.

Er der ro på nu?

- Nej, der er overhovedet ikke ro på. Jeg synes ikke, der var panik, heller ikke mod OB. Vi spillede en helt forfærdelig kamp mod Viborg, og det var den, der gjorde, at vi begyndte at ryste lidt.

- Nu har vi fire point for to kampe, og det er da i hvert fald en start, siger David Nielsen.

AGF skal i næste runde i 3F Superligaen op imod Silkeborg på udebane.


Af Sara Margren
Tirsdag 21. september
Mandag 20. september
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
07:24
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
07:21
Osimhen ´stjal´ Insignes mål: Betyder intet
07:20
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
07:18
Nej, det hedder det ikke
07:18
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
07:17
AGF-træner: Har vendt den dårlige sæsonstart
07:17
Helenius: Der er en AGF'er, der falder meget
07:16
Chelsea Football Club
07:16
LIVE: Vejle jagter første sejr mod Viborg
07:15
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
07:13
Chelsea Football Club
07:12
Drinkwater: Jeg var et stort kaos i Chelsea
07:10
Chelsea-trio og Franks bomber på ugens hold
07:08
Koeman trods pointtab: Spillede en god kamp
07:07
AGF-træner: Har vendt den dårlige sæsonstart
07:05
Osimhen 'stjal' Insignes mål: Betyder intet
07:00
SIF-midt ærgrer sig: Svært at nedbryde AGF
06:47
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
06:47
Koeman trods pointtab: Spillede en god kamp
06:46
To mål på to minutter: AGF fik ram på SIF
06:39
Koeman trods pointtab: Spillede en god kamp
06:39
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
06:31
Thomasberg: Bedste trup i min Randers-tid
06:30
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
06:27