Luk

David N. om at sætte hold: Er som en retssag

| 3F Superliga | 1 kommentar

David Nielsen afslører, at det nærmest er som en retssag, når han og assistenterne i AGF skal stille startopstillingen.

David Nielsen er cheftræner i AGF, og han har den endelige beslutning – men han får masser af hjælp fra sine assistenter, og det kan indimellem føre til hede debatter, når startelleveren skal vælges.

Det fortæller David Nielsen selv i en lille spørge-session, som AGF har lavet på sin hjemmeside.

- Vi kan være helt enige. Hvis vi kommer fra en god præstation, hvor alle har max-præsteret, så skifter man sjældent ud på holdet, men vi kan også godt sidde og diskutere en enkelt position i flere timer, siger David Nielsen.

- Det foregår oftest som en retssag, hvor alle mine folk kommer og præsenterer en case om en spiller, en formation eller en tilgang, og så sidder vi og diskuterer det. Det er seriøst. Vi har mange gode og sjove stunder, men som oftest er det hardcore battle på forskellige punkter.

- Det er sådan, jeg gerne vil have det. Jeg har nogle dygtige folk i mit team, og jeg har bedt dem om at have stærke meninger, og det har de – det er rigtig godt, siger David Nielsen.

David Nielsen har i Ruben Selles og Lars Friis to assistenttrænere, og så har han i Nikolai Pold en målmandstræner og i Peter Kvorning Sand en fysisk træner. Derudover har AGF i Lasse Winther Andersen en analytiker.

Køb billetter til AGF's kommende hjemmekampe her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

1 kommentar

Pimp-C 10:59          
De mangler mig som motivator !
Fredag 3. april