Luk

David N. roser SIF: Bedre end FCN i pasninger

| 3F Superliga | 8 kommentarer

Infoboks

Silkeborg - AGF 0-2
Superligaen Grundspil
71' 0-1 Yann Aurel Bisseck
73' 0-2 Mikael Anderson

AGF-træner David Nielsen er fyldt med lovord overfor Silkeborg, der er endnu bedre til det korte pasningsspil end FC Nordsjælland. 

AGF slap fra udekampen mod Silkeborg IF med en 2-0-sejr i bagagen på mål af Yann Bisseck og Mikael Anderson.

I sejrens stund havde cheftræner David Nielsen dog også tid til at rose modstanderen.

AGF-chefen var nemlig svært tilfreds med egen defensiv, der formåede at holde pasningsstærke Silkeborg fra scoringer.

- Det kræver rigtigt meget at lukke SIF ned. De er endnu bedre i det korte pasningsspil, end Nordsjælland er. De har selvfølgelig ikke den samme fart på toppen, men de er de eneste i ligaen, der spiller de pasninger, som de gør.

- Det betyder også, at du er nødt til at gå all-in på at få lukket det ned. Der er ikke noget valg her. På en græsbane en efterårsdag kan du godt banke op og lukke dem lidt ned, men det er umuligt at gøre her. De havde ikke tabt her i næsten et år, så det siger lidt om, hvor svært et sted det er at spille, siger David Nielsen. 

Han påpeger derudover, at alle hold, der ikke respekterer Silkeborgs spillestil, risikerer at få ørerne i maskinen.

Derfor erkender han også, at han var nervøs forud for kampen. 

- Ja, det var jeg, for den er meget sværere, end den ser ud til på papiret. At møde et oprykkerhold, efter vi har vundet, hvor vi får alle vores fans med og vi skal møde ’lille’ Silkeborg. De har stort set slået alle hold, der ikke har respekteret dem, så vi har virkelig tid på at respektere det, de er dygtige til. Det skal man gå all in på.

- Det føles ikke særligt godt, for man synes, man har et på papiret bedre hold end dem. Spillerne kan undre sig lidt, så det var stærkt disciplineret af spillerne. 

Kæmpe luksus med fire dygtigere ottere

Patrick Olsen var bænket til mandagens kamp, hvilket han også var mod Odense, da AGF senest havde hele midtbanen til rådighed pånær knæskadet Benjamin Hvidt. 

Det er dog ikke ensbetydende med, at han står bagest i køen lige.

- Det gør det ikke. Det handler om at spille sådan, som vi synes, det passer til kampen. Det er en kæmpe luksus, at vi har fire rigtigt dygtige ottere. De kan alle sammen spille undervejs i kampene.

- Vi har også set tidligere i sæsonen, at vi var for svage, når vi skulle skifte ind. Nu har vi masser af muligheder. Brandhof og Patrick Olsen kom begge ind, og Brandhof lavede et super indhop. Vi var ved at blive lidt lave igen, men kom til at presse igen med hans dynamik.

- De vil blive brugt afhængigt af form. Med det flow som Mikael Anderson er i nu, så er det naturligt, at han kommer til at blive en vigtig spiller for os – også i fremtiden, forklarer David Nielsen.

Frederik Brandhof kom på banen i det 54. minut, mens Patrick Olsen måtte vente til det 80. minut.


Af Andreas Roesen

8 kommentarer

Claus145 14:13          
Set over en hel sæson, så nej
Xinx 15:55          
Set over en hel sæson, så nej
Set over 100 år, jo.
Mac2907 15:58          
Ja ja ja, nu har vi andre forstået de hviiiide har vundet en kamp. Kom videre og bevar jordforbindelsen inden næste kamp.
Chris1234 17:28          
Det er de jo så ikke. Men SIF gør det godt med det materiale de har, men der ingen tvivl om der generelt er mere talent og bedre boldspillere i FCN. Så kan det godt være potentialet er blevet totalt forløst i SIF og ikke i FCN
bims 17:51          
Ja, SIF fortsatte til sidste sekund, trods bagud, med at køre bolden rundt...det kan se imponerende ud til et træningspas, men det vinder ingen kampe...
Slettet(500930212209) 18:06          
Mac. Vi sigter mod toppen. Så kan du og din mesterklub bevare jordforbindelsen nede i søllet hahaha
jeppe!rfc 02:07          
Det er meget muligt de er gode i pasninger, men der er ikke nok direkthed i deres spil. Jeg var overrasket over, hvor dårlige de blev, når man som AGF gjorde klogt og gøre banen meget smal, så de ikke lykkedes med og spille igennem på midten. Jeg tror de får det svært Silkeborg, hvis de ikke formår og kunne skabe chancer på andre måder. De andre klubber vil se den kamp og vide de skal gøre banen smal, med andre ord vil de andre klubber lure deres taktik. Jeg syntes godt nok de spillede dårligt Silkeborg og hvor er de dårlige til og forsvare sig på dødbolde.

Men derudover er det en flot start på sæsonen for er oprykker hold, som gerne vil og tør spille underholdende fodbold.
Torsdag 21. oktober
Onsdag 20. oktober