Luk

David N. ser mønster i udekampe: Skal ændres

| 3F Superliga | 6 kommentarer

Infoboks

Randers FC - AGF 1-0
Superligaen Grundspil
19' 1-0 Frederik Brandhof

AGF har ikke ligefrem væltet i udesejre denne sæson, og det mønster har cheftræner David Nielsen også set. Det skal ændres, slår han fast.

Silkeborg og 3. divisionsholdet Frem er de eneste to hold, der har måtte kapitulere, når de har haft besøg af AGF i denne sæson. 

Omvendt har århusianerne tabt fem og spillet en enkelt uafgjort på udebane i denne sæson. 

Det skete også søndag, hvor holdet tabte med 0-1 på udebane mod rivalerne Randers, og det mønster skal brydes snart.

- Det er helt korrekt. Der er et mønster i de udekampe, og det skal vi have gjort noget ved, fortæller cheftræner David Nielsen, der dog havde svært ved at forklare, hvor problemet præcist lå.

- Det ved jeg ikke. Det kan være, at vi har en overvægt af spillere, der er motiveret af ydre faktorer. Det kan være mange ting. For mig virkede det til, at vi manglede noget, og det gjorde vi også mod Randers.

Han kunne heller ikke fastslå, hvorvidt det handlede om noget mentalt, men påtog sig opgaven for at løse problemet.

- Jeg ved ikke, om det er noget mentalt. Jeg kan i hvert fald sige, at vi har været bedre hjemme end ude. Så er det min opgave at finde ud af hvorfor. 

Næste weekend er AGF også udehold, når OB venter. 

Skal skulle se ens ud, uanset hvem vi spiller med

David Nielsen var heller ikke tilfreds med indsatsen mod Randers, hvor AGF først vågnede op til dåd, da holdet kom bagud. 

- Jeg synes, vi manglede noget. Det var en kamp, hvor vi først vågnede op, efter vi kom bagud. Det er for sent. Jeg synes, vi mangler det sidste, når vi spiller på udebane.

- Det kan skyldes mange ting, men mod Randers følte jeg, at vi manglede den kvalitet, der kan give os et løft. Vores kvalitet er for dårlig, når vi skal bryde spillet og vores pasningsspil var hektisk.

- Vi kom bagud, og så fik Randers den kamp, de gerne ville have. Alle kampene mod Randers ligner hinanden, hvor det er bittesmå ting, der afgør det. I dag (i går, red.) synes jeg, at de startede bedre, end vi gjorde, forklarede AGF-træneren. 

Randers havde endda også chancer til flere mål, men gæsterne kunne lige så vel også have udlignet. 

- De er også heldige med, at vi ikke scorede i første halvleg, så det blev 1-1. Vi var ikke gode nok mod Randers, og det kan alle, der har set holdet i et stykke tid, se. Det skal vi tage alvorligt og kigge på, hvad der gik galt.

David Nielsen mindede også om, at hans mandskab altså manglede en række spillere, da Sebastian Hausner, Mikael Anderson, Benjamin Hvidt og Nicolai Poulsen alle sad ude. 

- Nu ved jeg godt, at det her er AGF, men vi kan heller ikke lukke øjnene for, at vi mangler nogle af dem, der står for det, I står og efterspørger. Vi kan godt bare lukke øjnene for det og slå dem, der har spillet, i hovedet. For os som helhed så skal vi kunne spille med hvem som helst og se ens ud, men der er vi ikke endnu.

I Nicolai Poulsens fravær spillede Patrick Olsen, men han blev aldrig sat i scene.

- Jeg synes bestemt, han kan løfte det ansvar, men det er to vidt forskellige spillere, der spiller sekseren. Vi fik aldrig den kamp (mod Randers, red.), hvor vi fik brugt Patrick på den rigtige måde, så vi fik overtaget. 

Blev sårbare sidst vi prøvede at forbedre offensiven

Nederlaget mod Randers kom tilmed efter, at de havde været ude at spille europæisk fodbold i Tjekkiet torsdag aften.

- Det fortæller mig, at Randers er et dygtigt hold. De har et stærkt og voksent hold, der lige nu præsterer rigtigt godt. Det fortæller mig, at vi mangler noget, siger David Nielsen. 

Han var ikke som sådan overrasket over kampens forløb udover den skuffende start, hvor Randers bragte sig foran i det 19. minut.

- Jeg er selvfølgelig overrasket over, at vi var lidt for påvirkelige i starten og ikke helt fik bragt de ting, vi gerne ville. Det kan komme af mange ting. Meget af det stammer også fra, at i de perioder vi var på bolden, der fik vi ikke gjort det farligt nok. Jeg tror alligevel, at vi producerede nok muligheder til at lave et mål. 

Men selvom der blev produceret muligheder nok, så der det stadig i offensiven det halter. Det gælder også i de kampe, som AGF vinder. 

- Vi skal blive bedre til mange ting, blandt andet vores kontinuerlige niveau. Nu har holdet vist det første lille peak og vundet nogle kampe i træk, men selv her ligger der nogle svagheder ved, at vi ikke får lukket kampene til 2-0 og kæmper for hver eneste situation i kampen for at vinde.

- Hvor lang tid skal vi bruge på at rette det? Det har vi næsten ikke tid til, men jeg er sikker på, at vores hold nok skal være klar til på onsdag. 

Sæsonen startede svagt for AGF, der forsøgte sig med andre systemer og spillestile i jagten på at blive bedre offensivt. Og det gav altså bagslag. 

- Meget ligger på måden, vi spiller på. Vi presser tungt på bolden og er stadig et hold, hvor styrkerne er, når vi møder et hold, der gerne vil spille. Det så vi mod AaB, hvor vi lavede en superdominerende indsats, men det var igen ved at få lukket modstanderen ned og gøre det svært for dem.

- Vores potentiale og der, hvor vi skal blive bedre, det er på de elementer, der handler om spillet på bolden og kunne lave flere og større chancer. Det er der, hvor vi mangler noget.

- Vi har rakt ud efter noget før, men hvor vi samtidigt gjorde os sårbare, så vi tabte for mange kampe. For os handler det mere om at blive tydeligere i spillet, lyder det fra David Nielsen. 

AGF møder SønderjyskE på hjemmebane i Sydbank Pokalen onsdag. 


Af Andreas Roesen

6 kommentarer

Joker J 12:10          
DN har efterhånden spillet sig selv skakmat.
Ikke længere meget hype omkring ham som træner.
adhs 12:21          
Jeg elsker manden.
Han er noget af det bedste der er sket for AGF i 30 år.
Det ændrer en genopbygningsfase ikke på.
Ydermere har han givet os de bedste resultater siden midthalvfemserne.

Så jeg er ikke enig i dit postulat. :)
Lord Harrasmus 12:37          
AGF skal beholde David Nielsen, hvis ikke de skal gentage det cirkus som vi har set de sidste 20 år, med alt for mange trænere, og alt for høje forventninger.

Åkeby, Hansen, Sørensen, Wieghorst, Riddersholm, BS Nielsen og Tryllerik, ingen af dem har kunnet præstere med AGF, det har DN faktisk gjort, og en top 8 placering er også helt fint hvis man ikke har haft tur i den.

Jeg mener bare at i skal stole noget mere på jeres egne talenter, og sælge Bundu, og komme af med ham den elendige belgiske back.

Venlig hilsen en Randers Fan.
DetHvideSnit 12:58          
Den elendige højre back kæmper med at komme i kampform og spillede en ganske god kamp inden denne weekend ... hvor han var knap så god ;) Så det skal nok komme og så får vi igen en stærk wingback efter skiD.

Ellers meget enig med dig. David skal blive, men han skal have kvalificeret taktisk hjælp fra assistenterne og den er ikke god nok nu!
8000Aarhus1880 13:16          
Synes bestemt også vi skal beholde David. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at han skal have MEGET lang snor i mine øjne. Medmindre man rykker ned i år, så skal han også være her næste år. Og det tror jeg trods alt ikke, de gør.
Mit indtryk er også, at der stadig er stor opbakning til ham. For nogle uger siden, da det gik lige så dårligt som nu, var der en poll i en agf gruppe med 7000 medlemmere, hvor man skulle stemme på, om man stadig havde tiltro til David. Ca 90% svarede ja.
Randersc Freja FC 19:48          
Der var klasseforskel Hr Nielsen. Vi manglede så Marxen, Kehinde, Egho og Kamara. Endvidere blev Graves skadet i anden halvleg..så ingen grund til den sædvanlige århusianske tuden over skader
Fredag 3. december
Arteta om bizart 1-0-mål: Aldrig set lignende
08:25
Arteta om bizart 1-0-mål: Aldrig set lignende
08:23
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
08:20
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
08:18
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
08:14
Gav nok op og tog hjem til FCK for hurtigt
08:11
Arteta om bizart 1-0-mål: Aldrig set lignende
08:07
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
08:05
Arsenal-spids: Bedre end mod Liverpool
08:03
Fyret EfB-træner: Et svært setup i klubben
08:01
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
08:01
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
07:55
Man United-tråden
07:55
Arteta om bizart 1-0-mål: Aldrig set lignende
07:55
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
07:54
SS Lazio - La prima squadra della capitale
07:54
Arsenal - Hit Me With Your Best Shot!
07:52
Lerager: Vi vil gøre arbejdet helt færdigt
07:51
Gav nok op og tog hjem til FCK for hurtigt
07:51
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
07:51
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
07:51
Zlatan: Tilbød mig som sportsdirektør i PSG
07:48
Bruno F: Var virkelig sur på Carrick i Villarreal
07:46
Arsenal - Hit Me With Your Best Shot!
07:46
NBA-tråden
07:44