Luk

David Neres ødelagde Zwolles comeback-plan

| Æresdivisionen | 0 kommentarer

Ajax kunne have smidt en 3-0-føring mod Zwolle, men en sen David Neres-scoring forhindrede overraskelsen. 

De hollandske mestre fra Ajax gæstede fredag aften Zwolle i den hollandske liga. 

Her var kantspilleren Quincy Promes klar fra start. Efter syv minutter kom han først på en bold i feltet, som han nemt kunne sparke ind.  

Fem minutter senere stod Promes igen godt placeret i feltet, hvor han headede et flot Hakim Ziyech indlæg i kassen.  

Ajax fortsatte med at presse på og efter 20 minutter lignede det, at hovedstadsholdet reelt fik lukket kampen. Hakim Ziyech viste, at han har et glimrende overblik,  da han fandt David Neres i dybden. Brasilianeren fik pænt - og muligvis lidt heldigt - tæmmet bolden, hvorefter han iskoldt gjorde det til 3-0. 

Hjemmeholdet i skikkelse af Gustavo Hamer gav dog ikke op. Det viste Hamer på flot vis, da han i et ivrigt genpres opsnappede bolden tæt på mål og selv satte kuglen ind bag Onana i Ajax-målet. 

I anden halvleg var der chancer til begge hold, men det var Zwolle, der viste mest effektivitet. En time inde i kampen sendte Vito van Crooij et godt indlæg ind i pandebrasken på Mustafa Saymak, der fik reduceret til 2-3.  

Det fik hjemmeholdet til at presse endnu mere intenst. Men Ajax stod imod og kunne på flotteste vis gøre det til 4-2, da David Neres, som havde sidste fod på et velspillet angreb. Det blev kampens sidste scoring. 


Af Kristian K. Jørgensen
Fredag 24. januar