Luk

David Nielsen afviser interesse i FCK-job

| 3F Superliga | 18 kommentarer

David Nielsen vil blive i AGF trods spekulationer om, at han vil passe godt ind på trænerposten i FCK.

David Nielsen er ikke på vej væk i AGF til fordel for det ledige trænerjob i FC København.

Det slog hovedpersonen, der ellers har en fortid som spiller i hovedstadsklubben, fast, efter hans nuværende arbejdsgivers sejr på 3-0 over Horsens søndag eftermiddag.

Han afviser blankt at være interesseret i et muligt skifte. Flere medier og eksperter har ellers nævnt, at Nielsen ville passe godt ind i FCK.

- Det er meget sødt, at pressen har nævnt mig, men jeg skal ikke derover, det kan jeg godt garantere.

- Jeg har ikke brugt tid på at spekulere på det. Jeg fokuserer i stedet på vores hold, og jeg er super glad for at være her (AGF, red.), fastslår den succesfulde AGF-træner.

Han begræder dog FCK's beslutning om at fyre Solbakken, da han har været en god sparringspartner for Nielsen.

- På et personligt plan er jeg ked af, at Ståle har mistet sit job. Han har været en vigtig person for mig i min trænergerning, hvor han altid har været god at snakke med om vanskelige beslutninger, nævner han.

AGF's topscorer Patrick Mortensen slår efter kampen fast, at spillertruppen heller ikke har brugt tid på den slags spekulationer.

- Det bruger jeg overhovedet ikke tid på, og der er nærmest ikke nogen fra holdet, som har brugt energi på at tænke på det.

- Rygterne er konstante i den her fodboldverden, og det er bare sjovt, mener den nuværende superligatopscorer, der har scoret i samtlige fem kampe i denne sæson.

David Nielsen har i sin AGF-tid været god til at få mange af klubbens egne talenter spillet ind på holdet.

Her er 19-årige Albert Grønbæk den seneste, der har fundet vej fra ungdomsholdet.

Søndag brillerede han med både mål og assist mod Horsens, og han sætter pris på David Nielsens evner som træner og håber, at han bliver i Aarhus.

- Han er en utrolig dygtig træner, som stiller krav og er super fed at spille under.

- Jeg skal ikke kommentere på, om han snart skal væk, men forhåbentlig bliver han, siger talentet.

/ritzau/

KØB BILLETTER TIL AGF's KOMMENDE HJEMMEKAMPE HER!


Af Jonas Dalgård

18 kommentarer

FCK|Morfar 17:39          
kan heller ikke se David Nielsen i Fc København så det jo fint nok :D
BlueAndWhite 17:44          
Det kan jeg, og de fleste andre FCK fans
Peter Nielsen 17:54          
Det havde jeg alligevel ikke set komme. Havde troet David Nielsen ville svare lidt mere henholdende på sådan et spørgsmål. Noget med at fokusere på det job han har og som har er glad for og ellers ikke ville spekulere over hvad nu hvis. Om FCK kunne lokke David Nielsen til alligevel ved jeg ikke, men det ville i hvert fald ikke se godt ud over for AGF fans og koste en smule på troværdigheden. Alt andet lige er FCK en større klub og lønnen vil sikkert også få et pænt nøk op hvis han skiftede. Har egentlig lidt svært ved at forstå hvorfor afvisningen var så tydelig.
CynicalT 17:57          
Han vil vel gerne ud af Aarhus før han melder sin interesse med Jens Stages lejlighed i mente.
Danish_Messiah 17:59          
At man ikke kan se david i fck er vel lidt spøjst, en næsten klon af hvordan ståle spiller bold.


men at jeg så håber det ikke bliver ham er så noget helt andet.
Bo fra RB´s lillebror håber jeg nu nok mere på. men sådan er det jo så forskelligt.
Mastade 18:16          
Han har noget rigtig spændende kørende i AGF, så det er ret klogt af ham blankt at afvise FCK. I FCK ville han skulle overpræstere som træner, for at leve op til de forventninger der er.
FRC 18:18          
Han skifter indenfor 14 dage
Lørdag 31. oktober
Fredag 30. oktober