Luk

David Villa sluttede karrieren med pokaltriumf

| Kejserens Cup | 0 kommentarer

Infoboks

Vissel Kobe - Kashima Antlers 2-0
Pokal
18' 1-0 Tomoya Inukai
38' 2-0 Noriaki Fujimoto

David Villa fik de sidste minutter i sin karriere, da Vissel Kobe vandt den japanske pokalfinale med en 2-0-sejr over Kashima Antlers.

Spanske David Villa meddelte for nogle uger siden, at han ville stoppe karrieren ved årsskiftet, og på årets første dag kunne den spanske angriber få sine sidste minutter i karrieren.

Vissel Kobe spillede således pokalfinale mod Kashima Antlers, og her startede Villa ude, mens spillere som Thomas Vermaelen, Andres Iniesta og Lukas Podolski startede inde for Vissel Kobe.

Efter knap 20 minutter kom Vissel Kobe foran, da Tomoya Inukai var uheldig at sende bolden i eget net, og kort før pausen gjorde Noriaki Fujimoto det til 2-0, da han var heldig at sende bolden i nettet efter et forsvarskiks.

Kashima Antlers formåede ikke at svare tilbage efter pausen, hvor David Villa kom ind til sine sidste minutter i karrieren, da han kort før tid afløste Lukas Podolski.

Kort efter kunne Villa og co. strække armene i vejret efter at have sikret klubbens første pokaltriumf i historien.


Af Mikkel Nøhr
Fredag 22. januar