Luk

DBU: Christian Eriksen er fortsat stabil

| EM | 18 kommentarer

Infoboks

DBU meddeler, at Christian Eriksen fortsat er stabil. Spillerne og staben får krisehjælp og bearbejder hændelsen søndag.

DBU har lørdag formiddag givet en opdatering på Christian Eriksen, og den er gudskelov positiv.

DBU har talt med Eriksen, og han er fortsat stabil, lyder meldingen.

- Vi har her til formiddag været i dialog med Christian Eriksen, der har sendt en hilsen til sine holdkammerater. Hans tilstand er fortsat stabil, og han er fortsat indlagt for at få yderligere undersøgelser, skriver DBU.

DBU oplyser, at resten af landsholdet bruger søndagen på at bearbejde traumet fra lørdag aften.

- Holdet og staben omkring landsholdet har fået krisehjælp og bruger dagen på at hjælpe hinanden efter gårsdagens hændelser.

- Vi takke for de mange rørende hilsner til Christian Eriksen fra fans, spillere og også fra Kongehuset, internationale forbund, klubber med flere.

- Vi opfordrer til, at hilsner sendes til DBU, hvor vi vil samle og overbringe til Christian og hans familie.


Af Sara Margren

18 kommentarer

jesper med bolden 11:00          
Pyha, det er en god melding at få. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det var gået, hvis det var sket under en løbetur i skoven i stedet for under en fodboldkamp, hvor en topprofessionel lægestab sidder klar på sidelinjen.
Håber virkelig CE kommer sig hurtigt.
FCKNørrebro 11:19          
Ja Jesper det havde ikke været godt.
I 2000 var det en tilfældighed at Frank Odgaard var på 10´eren. Ingen af FCK spillerne vidste hvordan man skulle give hjertemassage
LosMillonarios 11:19          
Positive tanker til Christian og hans nærmeste! <3
Kkruuse 11:26          
Jeg var i Parken i går, og det var ganske enkelt en forfærdelig oplevelse. Jeg græd, og det var simpelthen så surrealistisk alt hvad der skete. Er så glad for, at han klarer den. Jeg er stadig dybt rørt over det hele og sender en masse kærlige tanker til ham, hans nærmeste og hele holdet.
Kong Christian II 11:33          
Det vigtigste er at Christian er ok!
Savnede dog en DBU ledelse eller en træner der kunne steppe op og tage den rigtige beslutning om ikke at spille den kamp færdig. En stor del hvis ikke alle vores stolte fodbold krigere var i chok.... Jeg ved at jeg var det.... Og jeg kender ikke manden.
JG-FCN 11:33          
@Kkruuse

Husk at få talt om det med et familiemedlem eller en tæt ven, eventuelt dem du var på stadion med :) Hvis det endnu ikke er gjort. Det hjalp i hvert fald mig selv lige at få luftet mine tanker om det i går.
Kkruuse 12:01          
JG-FCN:

Ja tak for rådet:-) jeg har også fået talt om det, men bør nok sætte flere ord på igen. Tror jeg skal prøve at finde glæden i, at han klarede den. Han overlever, og det er det vigtigste.
Søndag 25. juli
Lørdag 24. juli