Luk

DBU får ny sponsor: Historisk stor investering

| VM | 31 kommentarer

Infoboks

Danmark - Færøerne
VM Kvalifikation UEFA Gruppe F (12/11)
Oddset 1,04 13,50 38,00

Forenet Kredit bliver ny sponsor for DBU, hvor foreningen både vil støtte kvinde- og herrelandsholdet med det samme beløb.

Forenet Kredit bliver ny storsponsor for DBU fra dags dato og frem til 2025. 

Det meddeler fodboldforbundet mandag i forbindelse med udtagelsen af herre- og U21-landsholdet. 

Aftalen bliver ifølge DBU en historisk stor investering i dansk fodbold, og vil ifølge TV2 indbringe 11 millioner kroner årligt. 

DBU nævner ikke selv et beløb, men skriver på deres hjemmeside, at støtten skal fordeles ligeligt.

- Dansk fodbold er kæmpe oplevelser – både med vores landshold til landskampe og slutrunder men også på fodboldskole eller i den lokale fodboldklub. Netop sammenhængen i dansk fodbold er det, der gør dansk fodbold til noget helt særligt, også på verdensplan.

- Vi er stolte over, at Forenet Kredit ønsker at investere i sammenhængskraften og i vores to A-landshold, i de populære fodboldskoler og i dansk breddefodbold. Sammen kan vi skabe nye resultater for dansk fodbold, lyder det fra administrerende direktør i DBU, Jakob Jensen. 

Partnerskabet skal:

- Give en platform for dansk bredde-fodbold, der skal udvikles og bliver præsenteret senere.

- Støtte til udvikling af DBU's fodboldskoler, der er på vej med nye formater og tilbud.

- Støtte Kvindelandsholdet og Herrelandsholdet med samme investeringsbeløb. Forenet Kredit vil desuden være at finde på træningstøjet hos Kvindelandsholdet.

Forbundet har ikke haft en storsponsor siden 2014, hvor Danske Bank trak sig fra samarbejdet. 

Siden da har Arbejdernes Landsbank og Danske Spil delt sponsoratet for landsholdet, men deres aftale udløber efter VM-slutrunden i 2022.

Forenet kredit er en forening for kunder i Nykredit og Totalkredit


Af Andreas Roesen

31 kommentarer

Morten6 13:16          
Ligestilling bliver mere og mere fjern. Bedre hvis pengene blev fordelt efter resultater og betydning for DBU/dansk fodbold i stedet for køn. Men er der selvfølgelig ikke mange politiske stemmer i.
Har I set mine nøgler? 13:36          
Det forekommer dog at være ret tarveligt først at investere mere på herresiden end kvindesiden og så bagefter tage penge fra kvindesiden med argumentet, at resultaterne er ringere.

Den holder vist ikke i Byretten.
Fluffer 13:55          
Hvor mange verdensmesterskaber er det nu herrelandsholdet har vundet?
Solid Bold 14:02          
Ligestilling bliver mere og mere fjern. Bedre hvis pengene blev fordelt efter resultater og betydning for DBU/dansk fodbold i stedet for køn. Men er der selvfølgelig ikke mange politiske stemmer i.
Kommer vist an på hvordan man vurderer ligestilling.
Det er ofte tilfældet at dem med de mest fordelagtige forhold, særligt økonomisk, også er dem som klarer sig bedst. Og hvis forholdene kan kategoriseres som værende/eller forekommet af noget (særligt) strukturelt, så er det her det vurderes retfærdigt at sætte tiltag ind.

Det overordnede mål (som jeg har forstået det), er at få kvindefodbold længere op imod den status, som herrefodbolden har. Og derfor virker det ud fra nævnt logik, at målet for at nå derhen, er ved sikre at lighed i økonomien.
undiable 14:03          
Jeg tror desværre flertallet i Danmark er forstokkede nok til at dele din overbevisning Morten, så stemmerne skal man sku nok kunne hente
Fynbo79 14:29          
Altså nu er kvindefodbold bare ikke synderlig spændende at se på..

Jo, hvis man kan lide en masse mål og ingen modstand, ingen fart og kun god teknik på halvdelen af spillerne...

I mine øjne, går det for langsomt og der er ingen power i det.

Nok også derfor billetter til kvindelandsholdet kun koster en 1/5 af herreholdets - for ellers kom der ingen tilskuere til kampene...


Men som rollemodeller er det da lækkert at der findes nogle danske kvindelige fodboldspillere, som er blandt de bedste kvinder i verden... og dermed kan generer flere piger i ungdomsfodbolden i DK.
Til gengæld har kvinderne jo haft det bedste udstillingsvindue herhjemme, da deres kampe altid bliver vist på landsdækkende tv...
Torsdag 28. oktober
Onsdag 27. oktober