Selvom alle kan fungere som såkaldt mellemmand efter en ophævelse af de tidligere regler, er der fortsat bestemmelser i DBU's regler, der skal overholdes.
Det har agent Nudi Ghelam forsømt, og derfor straffes han nu med en bøde på i alt 10.000 kroner, skriver DBU.
DBU straffer Ghelam for dels at repræsentere Brøndby-spilleren Frederik Nørrestrand med blandt andet udtalelser til medier på et tidspunkt, hvor denne ikke var fyldt 15 år, hvilket er et krav ifølge DBU's bestemmelser.
Desuden har Ghelam taget kontakt til FC Nordsjælland-talentet Andreas Olsen, selvom denne havde gjort Ghelam opmærksom på, at han allerede havde en agent, og det er ligeledes en overtrædelse af reglerne.


Brøndby IF
FC Nordsjælland





























