Luk

DBU-top vil ændre UEFA-regler: Helt uholdbart

| EM | 21 kommentarer

Infoboks

DBU-formand Jesper Møller er enig med Kasper Hjulmand og Peter Møller i, at kampen mod Finland ikke skulle spilles til ende lørdag aften.

Der har været stille fra den øverste top af DBU siden lørdagens kamp mod Finland, men nu tager DBU-formand Jesper Møller bladet fra munden.

Han stemmer i landstræner Kasper Hjulmands og fodbolddirektørs Peter Møllers kritik af, at de danske spillere skulle tage et valg om at spille videre lørdag aften eller søndag formiddag.

Han opfordrer til at få ændret på reglerne, så det aldrig sker igen.

- Jeg er enig med landstræneren og spillerne i, at kampen ikke burde være genoptaget. Det var en forkert beslutning og helt uholdbart, at spillerne skulle på banen så kort tid efter den forfærdelige oplevelse. Den situation skal spillere og trænere ikke bringes i, for det er og skal ikke være deres beslutning, siger han til DBU.dk og tilføjer:

- Nu ønsker vi en evaluering af hele beslutningsforløbet, så vi kan få alle relevante fakta og oplysninger på bordet. Vi skal have kigget på en ændring af reglerne, så vi aldrig nogensinde står i samme situation igen. Vi er klar til at stille et beslutningsforslag i UEFA.

Han benytter muligheden til at rose folkene på og omkring landsholdet.

- Jeg vil godt give kæmpe ros og kæmpe respekt til alle på og omkring Herrelandsholdet for en helte-indsats hele vejen igennem. Det er imponerende, hvad de har præsteret i en helt ekstrem situation. Det kan vi alle være meget stolte over, lyder det fra formanden, som var i coronaisolation under lørdagens kamp.

Han er nu ude af isolationen og kommer til at være til stede på stadion torsdag mod Belgien.


Af Jonas Dalgård

21 kommentarer

XSDU 13:30          
DBU burde starte med ændringer internt.
Således, at såvel Jesper som Peter Møller, blev skiftet ud pr omgående.

At bruge en isolation som undskyldning for at forholde sig fuldstændig tavs alt for længe, er ynkeligt.
Og hvor stor mon Peter Møllers troværdighed snart er, når det hævdes at spillerne ikke var presset til til at genoptage kampen samme aften?
Der ville jeg i al fald nok finde en person med en generelt større troværdighed til at bestride hans post.
Albert Ferrer 13:34          
Med John McClanes berømte ord: "Welcome to the party, pal!"
varulv 13:36          
Jeg savner også svar på, om der slet ikke var nogen lørdag aften, som forhørte sig om et 3. alternativ eller stod fast på, at det var uforsvarligt at spille videre. Alle fra DBU udtaler sig som om, at de var bundet på hænder og fødder. Det er tydeligvis ikke kun Uefa, som er nogle lømler i det her tilfælde.
Steve Highway-61 13:36          
Ok, Bold så må I jo finde ud af om DBU var til stede i Parken da beslutningen blev truffet.
Mdeden 13:41          
Også træls sådan at være i coronaisolation så man er nødt til at vente fire dage før end man kan udtale sig
sansiro 13:58          
Efterhånden nager det 0-1-nederlag til Finland DBU så meget, at man helt har glemt, at Christian Eriksen efter omstændighederne har det godt. Det handler i hvert fald i dag mere om fodbold end om ham.

Hvis der var en smule anstændighed tilbage i DBU, så trak man holdet fra turneringen og det skulle man have gjort lige efter man var gået fra banen. Men sjovt nok kommer al snakken først efter nederlaget til Finland. Hvis man havde vundet den kamp, havde DBU aldrig nævnt UEFA med et ord. Det er sgu pinligt at høre på DBU og visse af spillerne efterhånden.

Tænk dog på hovedpersonen og glæd jer over, at han klarede det. Og lad så det nederlag til Finland være fortid.

For kommer DBU selv med forslag til, hvordan den ændrede modus skal være?

Ville de have foreslået, at kampen skulle udsættes en uge eller to? Hvordan ville man så have rettet turneringen til.

Og lad nu Christian Eriksen få fred til stille og roligt at komme hjem til familien i stedet for dette massehysteri, som vel om lidt involverer støttekoncert på Rådhuspladsen, pengeindsamling på landsdækkende tv, få en tur i guldkaret til Amalienborg, hvor han slås til ridder osv.

Lad dog denne fremragende fodboldspiller få fred i stedet for at finde en syndebuk for nederlaget til Finland Ynkeligt og pinligt.
Torsdag 5. august
Onsdag 4. august