Luk

DBU udelukker U-spillere efter lattergas-indtag

| Danmark U17 | 7 kommentarer

Infoboks

DBU har udelukket tre U17-landsholdsspillere i to landskampe, fordi de har anskaffet og indtaget lattergas på en træningslejr på Cypern, skriver B.T.

Tre U17-landsholdsspillere er ifølge B.T. blevet udelukket i to landskampe, fordi de på en træningslejr på Cypern har anskaffet og indtaget lattergas.

DBU-talentudviklingschef Flemming Berg bekræfter over for mediet, at der er en sag med tre spillere og lattergas, og at spillerne og deres forældre har været til samtale.

Han slår samtidig fast, at der er nultolereance over for indtagelse af alkohol, lattergas og andre rusmidler.

- Tonen og fremgangsmåden har været hård over for spillerne, fordi de har brudt både regler, værdisæt og alt det, vi står for i DBU. Vi har herefter forklaret spillerne, hvor farligt og sundhedsskadeligt det her faktisk er, siger Flemming Berg til B.T.

Han advarer samtidig om, at der nu vil blive skruet lidt på den grad af frihed, spillerne har på ungdomslandsholdene.

Der nævnes hverken navne eller klubber hos B.T.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Mandag 25. januar
Søndag 24. januar