Luk

De Bruyne er klar mod Danmark: Skal doseres

| EM | 2 kommentarer

Infoboks

Kevin De Bruyne er meldt klar til kampen mod Danmark, men landstræner Roberto Martinez overvejer, hvor mange minutter han skal have i opgøret.

Belgien står torsdag aften over for Danmark i Parken, og her kan landstræner Roberto Martinez over at have to nøglespillere med igen.

Kevin De Bruyne er således klar til at spille, og det samme er Axel Witsel, men spørgsmålet er, hvor mange minutter det bliver til i torsdagens kamp.

- Han er fit ud fra et medicinsk synspunkt, og han har fået grønt lys til at spille kampe, siger Roberto Martinez ifølge HLN.be.

- Nu er spørgsmålet, hvor lang tid Kevin kan spille, og hvordan vi bedst får ham op på fuldt blus i de to kommende kampe.

- Jeg har været glad for den fremgang, han har haft, og dag for dag har gjort store fremskridt.

- Det samme kan jeg sige om Axel Witsel, hvor det er lidt anderledes for Eden Hazard, fordi han var involveret i en venskabskamp mod Kroatien og i kampen mod Rusland.

- Vi vil gerne have alle spillere klar til 90 minutters fodbold i de to kampe, vi har foran os, siger Roberto Martinez.

Kickoff torsdag er klokken 18.00 i Parken.


Af Sara Margren
Søndag 25. juli
Lørdag 24. juli