Luk

De Gea efter god måned: Meget selvsikker

| Manchester United | 0 kommentarer

Infoboks

Burnley - Manchester United
Premier League (08/02)
bet365 5,50 4,00 1,57

Manchester Uniteds David De Gea er kåret som månedens spiller i Manchester United. Han føler sig meget selvsikker og stærk mentalt, udtaler han.

David De Gea har vundet prisen som månedens spiller i Manchester United efter flere gode præstationer for klubben. United har haft en hård november måned, der til slut kulminerede med en trænerfyring til Ole Gunnar Solskjær. David De Gea har dog været et lyspunkt i en svær tid.

Målmanden var positivt involveret i 3-2-sejren mod Arsenal tidligere i december, ligesom han senest holdt rent bur mod Crystal Palace. Han er selv glad for prisen, som han ikke har fået siden 2018.

- Jeg er her for at hjælpe holdet. Jeg forsøger at redde boldene i de vigtige øjeblikke. I øjeblikket spiller jeg godt og hjælper holdet. Det er mit job, siger David De Gea til klubbens hjemmeside.

- Jeg har følt mig godt tilpas hele sæsonen, hvis jeg skal være ærlig. Meget selvsikker og meget stærk mentalt. Så ja, jeg er selvfølgelig meget glad for prisen. Tak til fansene. Det har selvfølgelig været nogle hårde uger i klubben, men de sidste par resultater har været gode for os.

Manchester United møder onsdag Young Boys fra Schweiz i Champions League. United har dog allerede kvalificeret sig til 1/8-finalerne.


Af Jeppe Brøgger Nielsen
Onsdag 26. januar
Tirsdag 25. januar