Luk

Debutant strålede for overlegne Espanyol

| Europa League | 0 kommentarer
Highlights: Espanyol - Sevilla (La Liga)
Debutant strålede for overlegne Espanyol
Foto: Getty Images

Infoboks

Espanyol - Luzern 3-0
Europa League Kvalifikation
3' 1-0 Lei Wu
27' 2-0 Victor Campuzano
38' 3-0 Victor Campuzano

Debutanten Victor Campuzano scorede to gange, da Espanyol slog Luzern med 3-0 og dermed er videre i EL-kvalen med 6-0 samlet.

Espanyol vandt 3-0 i første EL-kvalkamp ude mod schweiziske Luzern og skulle torsdag gøre arbejdet færdigt hjemme i Barcelona.

Den lynhurtige kineser Lei Wu skulle blot bruge et par minutter, så bragte han hjemmeholdet i front med hovedet, og inden pausen var det hele endegyldigt lukket.

Det var debutanten Victor Campuzano, som viste sig flot frem, da han scorede til 2-0 kort før den halve time med et flot spark og nettede igen inden pausen på en friløber.

Med 3-0 i pausen var alt lukket, og Espanyol begyndte foran de godt 13.000 tilskuere at spare kræfter til weekendens La Liga-premiere.

22-årige Campuzano, som i sidste sæson scorede 15 mål i 32 kampe for Espanyols B-hold, blev skiftet ud i anden halvleg af sin imponerende debut, og det sluttede med cifrene 3-0 og en samlet sejr på 6-0.


Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 20. august
Mandag 19. august