Luk

Debutsejr til Priske og FC Midtjylland

| 3F Superliga | 40 kommentarer
Debutsejr til Priske og FC Midtjylland
Foto: Getty Images

Infoboks

Lyngby - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (15/09)
bet365 5,50 4,20 1,55
NordicBet 5,85 4,30 1,54
Oddset 6,20 4,30 1,55

Brian Priskes første kamp som cheftræner for FC Midtjylland endte med en 2-0-sejr, da SønderjyskE og Glen Riddersholm søndag eftermiddag tog imod ulvene.

Den nye cheftræner Brian Priske havde foretaget en taktisk ændring til sin første kamp i spidsen for FC Midtjylland. I stedet for tre centrale forsvarsspillere stillede ulvene op i en 4-2-3-1.

Det var FC Midtjylland, der fik kampens første store chance. Gustav Wikheim vippede bolden ind i feltet, og her fik FCM afsluttet af to omgange. Sebastian Mielitz i SønderjyskE-målet afværgede det første forsøg med en fremragende parade, men på opfølgningen var keeperen chanceløs.

Afslutningen ramte dog FC Midtjyllands egen Frank Onyeka, som befandt sig inde på stregen, og han clearede ufrivilligt sit eget holds forsøg.

Kort efter fik SønderjyskE annulleret et mål for offside, og kampen bølgede i denne periode frem og tilbage mellem de to banehalvdele.

FC Midtjylland var dog det mest nærgående af de to hold og især Gustav Wikheim var en trussel fra sin position på venstrefløjen.

Efter 41 minutter dirigerede han et indlæg til bagerste stolpe, og her fandt han Awer Mabil. Han sendte køligt bolden i mål fra en spids vinkel og så kunne FC Midtjylland gå til pause foran 1-0.

Flot langskudsmål

FC Midtjylland fastholdt presset i anden halvleg, og efter knap en time var ulvene tæt på at fordoble deres føring. Sory Kabas hovedstød blev pareret af Sebastian Mielitz, og riposten bragede Evander over mål fra kanten af feltet.

FC Mitdjylland pressede på for at finde det afgørende 2-0 mål, og efter 70 minutter kom det. Brasilianske Evander bankede et langskud fordi Sebastian Mielitz, og derefter så det svært ud for Glen Riddersholm og SønderjyskE.

Både FC Midtjylland og SønderjyskE havde gode tilbud i kampens slutminutter, men resten af kampen forløb uden yderligere scoringer. Det betyder, at Brian Priske fik en overbevisende sejr i sin første kamp i spidsen for FC Midtjylland. 

FC Midtjylland har 19 point og har vundet seks af sæsonens syv kampe, imens SønderjyskE har ni point efter det samme antal kampe.


Af Benjamin Alexander Helbo

40 kommentarer

Midtjylland<3 17:58          
Lækker indhop af Isaksen.
Neigaard 17:58          
God start fra Priske, mere energi i holdet.
Total kontrol efter 1-0 målet. Sønderjyske fik dog fejlagtigt annulleret et mål, kompensationen fra dommeren var det manglende røde kort til Bah.
8-1 i skud på mål viser jo meget godt kampbilledet.Gustav Isaksen med kanon debut.
Det bliver sgu spændene mod Brøndby.
bruger 169297 17:58          
Bedste kamp LÆNGE! Tillykke med den flotte debut Priske.
MartinHerold 17:59          
Kaba er jo et monster. Største fysik i ligaen.
FRC 17:59          
Dejligt at se den ro Kees giver til midterforsvaret. Man ved bare, at han ikke fucker op. Men imod klasse, kan man ikke gøre noget, meget fortjent sejr til FCM
AndersTheMan 17:59          
Pænt af dommeren lige at give Priske en hjælpende hånd i sin debut. Alt andet lige nemmere at vinde så. VAR havde givet et mål og et straffe til os, men sådan er der jo så meget.

Det sagt, så var Sønderjyske elendige, og fortjente ikke sejren. FCM skal være glade, for de var kun marginalt mindre elendige, og er det deres topniveau så skal de kæmpe for en top 3 placering.
Foggy 17:59          
Ærgerligt vi fik et mål annulleret, men der var klasseforskel. SE er statister i det meste af kampen og fik ikke skabt nogen som helst chancer.

Gad vide hvad Glens tanker er med holdet? Uden sejr i fire kampe og kun to point. Værre er det med spillet. Alt for defensivt og intet offensivt koncept.
Søndag 15. september
Lørdag 14. september