Luk

Degraderet Jeppe A: Hårdt midt i sæsonen

| Allsvenskan | 4 kommentarer

Infoboks

Sirius - Hammarby
Allsvenskan (27/10)
Oddset 3,25 3,65 2,00
bet365 3,25 3,80 2,05

Jeppe Andersen er blevet vraget som anfører i Hammarby, og han erkender, at det er en hård pille at sluge midt i sæsonen. Han har svært ved at sige noget om sin fremtid i klubben.

Jeppe Andersen har over de seneste år været en stor profil for Allsvenskan-mandskabet Hammarby, som han har været anfører for over de sidste par sæsoner.

Men i juni kom Milos Milojevic til som cheftræner, og han har nu degraderet Anderson og gjort Darijan Bojanic til anfører, mens Gustav Ludwigson er viceanfører.

Jeppe Andersen selv er ramt på følelserne af degraderingen, og han erkender, at det kan så tvivl om fremtiden i klubben.

- Vi må se, det er svært at sige nu. Selvfølgelig er det hårdt, det kommer jeg ikke til at lyve om, og det er specielt hårdt, når det sker midt i sæsonen, siger Andersen til Expressen og tilføjer:

- Men samtidig føler træneren, at andre er bedre, og det må man respektere.

Andersen kom til Hammarby fra Esbjerg i 2017 og har siden spillet 131 kampe, scoret otte mål og lavet 14 oplæg.


Af Jonas Dalgård
Søndag 24. oktober