Luk

Delaney debuterede i første Sevilla-pointtab

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Elche - Sevilla 1-1
La Liga
11' 1-0 Enzo Roco
40' 1-1 Youssef En-Nesyri

Sevilla gik for første gang fra banen uden at få tre point, da det lørdag blev 1-1 mod Elche. Thomas Delaney fik debut efter 68 minutter af opgøret.

Lørdag aften skulle Sevilla forsøge at fortsætte den strålende start på sæsonen, da man gæstede Elche.

Inden opgøret havde Sevilla snuppet to sejre af to mulige, mens Elche noterede sig for et point efter to runder.

Sevilla havde i ugens løb præsenteret Thomas Delaney som ny spiller, og han var fra kampens start med på bænken og kunne altså således debutere allerede tre dage efter sin præsentation.

Gæsterne fik en særdeles ringe start på kampen, da Elche bragte sig foran efter 11 minutter.

Det var Enzo Roco, som fik bolden efter en flot aflevering, og Elche-angriberen svigtede ikke og nettede så til 1-0.

Sevilla var ikke overraskende dominerende på bolden, og det blev også til en række chancer for det velkørende mandskab, som efter 40 minutter fik udligningen i mål.

Det var Youssef En-Nesyri, som kom højest på et indlæg og så stangede han sikkert bolden i kassen til pausestillingen 1-1.

Sevilla fortsatte i anden halvleg med at være i dirigentrollen, men det var svært for Sevilla at få hul på bylden.

Efter en times spil forsøgte Sevilla-træneren Julen Lopetegui med en trippelindskiftning af Rafa Mir, Erik Lamela og Papu Gomez, inden Delaney så fik debut otte minutter senere.

Lige lidt hjalp det dog, og Sevilla formåede ikke at score det afgørende mål trods et solidt tryk mod Elche til sidst.

Derfor endte Delaneys debut med en pointdeler med Elche efter 1-1.

Sevilla er lige nu nummer et i La Liga med syv point, mens Elche er nummer 15 med to point.


Af Jonas Dalgård
Fredag 3. december
Torsdag 2. december