Luk

Delaney: Lidt udansk - tager til VM for at vinde

| VM | 10 kommentarer

Infoboks

Danmark - Østrig 1-0
VM Kvalifikation UEFA Gruppe F
53' 1-0 Joakim Mæhle

Thomas Delaney og resten af det danske landshold tager til VM næste år med målet om at vinde det hele, selvom det måske er lidt udansk at sige højt.

Mere vil som bekendt have mere. 

I sommer blev semifinalen endestationen efter forlænget spilletid mod England for det danske landshold ved EM. 

Tirsdag aften sikrede Thomas Delaney og co. sin plads ved næste års VM, og her tager de danske drenge afsted med en klar plan. 

- Vi spiller for at vinde. Vi spiller hver kamp for at vinde. Vi tager til slutrunden for at vinde, lyder det stålsat fra Thomas Delaney, inden han fortsatte:

- Det tror jeg er en lidt udansk ting at sige, men vi har noget rigtigt unikt. Jeg kan huske, da Kasper (Hjulmand, red.) kom til, så sagde han, at landsholdsfodbold også handler om at samle og inspirere, og der er vi virkelig nået langt.

- Det er der mange grunde til, men der er en vanvittig tro på tingene på det her landshold. Det kommer af mange ting. Der er mange grunde, men vi har også et rigtigt godt landshold.

- Vi har vanvittigt dygtige spillere. Bredden er utrolig, og når vi skifter folk ind, så gør de det halvdelen af gangene bedre end ham, der blev pillet ud. Det er en kæmpe cadeau til alle omkring holdet. Det er gået op i en højere enhed det sidste års tid, forklarer Thomas Delaney på pressemødet efter sejren mod Østrig.

Her var han selv en af arkitekterne bag sejren, da han afsluttede en glimrende dribletur med at sætte Joakim Mæhle op til scoring. 

Danmark har efter otte runder af kvalifikationen maksimumpoint og en målscore på 27-0. I november venter de to sidste kampe, hvilket er hjemme mod Færøerne og ude mod Skotland. 


Af Andreas Roesen

10 kommentarer

DetSatmeDumtSkrevet 11:07          
Det dejlig befriende man melder ud på den facon.
ScouserSkibonit 11:15          
Vi kan altid diskutere om det er realistisk eller ej.

Men ja hvor er det dog befriende at høre en der skider højt og flot på janteloven.

Danmark har alle muligheder for at blive en stor overraskelse igen, ligesom ved EM, og jeg kommer til at klaske løs med klaphatten fra nu af og frem til lortet starter, og lige indtil det er forbi.

Kom så DANMARK!
Org 11:20          
Det er da ikke udansk at sige, at man vil prøve at vinde det hele.
Det ville være udansk at sige at vi er favoritter og vi kommer til at vinde VM.
MistGoose 11:29          
Præcis, at ville vinde er ikke udansk.

At påtage sig favoritrollen og udtale man skal vinde er udansk (også hvis man er favoritten)
Har I set mine nøgler? 11:44          
De har tabt i det øjeblik, de sætter sig ind i flyveren.
jesper med bolden 12:13          
Fin bemærkning fra Delaney - især fordi det faktisk ser ud til, at vi endelig har et landshold med potentiale til at bide skeer med de store. Hvilket gør det endnu mere nederen, at slutrunden pga. korruption er henlagt til slavestaten Qatar. Det skriger jo på en seer-boykot
DetSatmeDumtSkrevet 12:37          
@Har I set mine nøgler?
Er det fordi det er der du tabte dine nøgler?
Lørdag 23. oktober
Fredag 22. oktober