LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Delaney strålede i livsvigtig Dortmund-sejr

| Bundesliga | 7 kommentarer
Skønne, spildte kræfter: Dortmund slår Gladbach - men guldet gik til Bayern
1-0 til Dortmund! Men VAR bolden ude? Bedøm selv
KÆMPE DROP! Dortmund-keeper med vanvittig fejl
Delaney og Dortmund holder liv i mesterskabshåbet - se alle 5 mål her
Delaney holder liv i Dortmunds mesterskabsdrøm – se danskeren hamre bolden i kassen her
Delaney strålede i livsvigtig Dortmund-sejr
Foto: Getty Images

Thomas Delaney lavede mål og assist, da Borussia Dortmund lørdag slog Fortuna Düsseldorf med 3-2 og udsatte Bayern Münchens mesterskabsfejring.

Borussia Dortmund skulle meget gerne vinde lørdagens hjemmekamp mod Fortuna Düsseldorf, hvis holdet skulle gøre sig forhåbninger om at vinde det tyske mesterskab.

Før kampen var der fire point op til førerholdet Bayern München med to kampe tilbage, så de gulblusede havde i den grad kniven for struben.

Både Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen startede på banen for Dortmund, og efter 41 minutters spil skulle den ene af de to danskere spille en hovedrolle i kampens første mål.

Her headede Thomas Delaney nemlig et indlæg ind til amerikanske Christian Pulisic, der let kunne sætte hovedet på og bringe Dortmund i front.

Den stilling holdt indtil to minutter efter pausen, hvor Dortmund-keeper Marwin Hitz droppede fælt.

Düsseldorfs Oliver Fink headede mod mål, og på en eller anden måde tabte Hitz den slatne afslutning, som hoppede igennem hans ben og i mål til 1-1.

Den stilling holdt dog blot i fem minutter, hvor Thomas Delaney igen kom i fokus.

Her opsnappede danskeren en løs bold i feltet, som han resolut hamrede i kassen med et fladt spark – 2-1 til Dortmund.

Men Dortmund-målmand Marwin Hitz var ikke færdig med at dumme sig. I det 57. minut begik han straffespark mod Düsseldorfs Dodi Lukebakio, som dog selv hamrede straffesparket forbi mål.

Otte minutter før tid blev Düsseldord reduceret til ti mand, da Adam Bodzek blev sendt i bad efter en grim tackling på Jadon Sancho.

I kampens overtid gjorde Mario Götze det til 3-1 til Dortmund med en flad afslutning.

Kort efter fik Dawid Kownacki reduceret for Düsseldorf, og i det sjette minuts overtid var udeholdet endda tæt på at udligne. Det skete dog ikke.

Opgøret endte 3-2 til hjemmeholdet, og da Bayern München samtidig spillede uafgjort mod RB Leipzig betyder det, at mesterskabet skal afgøres i sidste spillerunde.

Bayern fører ligaen med to point ned til Dortmund. I sidste runde tager Bayern imod Eintracht Frankfurt, mens Dortmund skal møde Gladbach på udebane.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

7 kommentarer

jijbcn 17:31          
Sådan Thomas!
Friisenfriis 17:32          
Hold nu op hvor må Dortmund ærgre sig over, at de tabte hovedet mod Schalke...
LadZ 17:34          
De skal satme tage sige sammen mod Gladbach, men alt kan ske endnu :D
Harlem 17:36          
Alt kan ske men det gør det ikke.

Det blev tabt mod Schalke.
Redondo69 17:40          
Man vil naturligvis ærgre sig, men jeg mener nu, at Dortmund også har overpræsteret i år. De har fået ny træner og har stilt med mange nye spillere i startopstillingen. Så pointen er, at man sagtens kan tage en del positivt med fra denne sæson, men det skal også tilføjes, at Bayern ikke har været lige så overbevisende, som de plejer at være. Max 78 point kan de hente i år. Vi skal tilbage til det seneste Dortmund mesterskab 11/12 sæsonen for at finde en dårligere sæson.

Det kommer selvfølgelig til at blive et tema i München. Særligt også det tidlige exit i CL. Der kommer helt sikkert en del investeringer, og spørgsmålet for Dortmund desværre er om, de kan holde på deres spillere. De har meldt ud, at de holde på en spiller som Sancho, men vi så med Dembele, hvordan klubbens magt kan mindskes, hvis spilleren ikke gider klubben.
Armand0 18:00          
statsbomb kaldte den allerede i december, at bayern formentlig genvandt mesterskabet trods pointkrise.
Multiplayer 18:02          
Bliver en spændende finale. De 2 kampe bliver både en kamp om mesterskabet og den chl givende 4. Plads!
Torsdag 23. maj