Luk

Demba Ba: Mørke spillere bør forlade Serie A

| International | 34 kommentarer

Infoboks

Roma - Istanbul Basaksehir
Europa League Gruppe J (19/09)
bet365 1,36 4,75 8,00
NordicBet 1,41 4,95 8,05
Oddset 1,38 4,80 7,80

Demba Ba opfordrer på sin Twitter-profil alle mørke spillere til at forlade Serie A, efter Romelu Lukaku blev udsat for racistiske tilråb i sin anden kamp i Inter.

Romelu Lukaku blev i Inters kamp i weekenden mod Cagliari udsat for rascistiske tilråb, og det risikerer Cagliari nu en straf for.

Siden har Inters fans i et brev til Lukaku skrevet, at Cagliari-fansenes tilråb ikke var fornærmende, men derimod et udtryk for respekt, og det skulle være ganske normalt i Italien.

Men den køber den tidligere Chelsea- og Newcastle-angriber Demba Ba ikke, og i kølvandet på brevet til Lukaku, opfordrer han på sin Twitter-profil alle mørke spillere til at forlade Serie A.

- Her (brevet, red.) er årsagen til, at jeg besluttede mig for ikke at spille der, da jeg kunne. På det her punkt håber jeg, at alle mørke spillere ville forlade ligaen. Det vil helt sikkert ikke stoppe deres dumhed og had, men i det mindste vil de ikke påvirke andre racer, skriver Demba Ba i sit Twitter-opslag, som kan læses herunder.

Demba Ba spiller nu selv i tyrkiske Istanbul Basaksehir.

Cagliari var tidligere i år indblandet i en sag om racisme mod den daværende Juventus-angriber Moise Kean. Klubben blev dog ikke straffet i sagen.


Af Jonas Dalgård

34 kommentarer

Foggy 11:30          
Nu er det langt fra alle steder i Italien, at det er et problem, og der har været mørke spillere i Serie A så længe tilbage, jeg kan huske.

Jeg vil ønske, at forbundet havde større villighed til at straffe de klubber, som har problemer med fanskaren. Så må de lukke en tribune eller det, der er værre.
6116 11:32          
Når selv Inter fans kan være bekendt at sige det ikke er racisme at lave abelyde til modstanderen, hvorefter hver fodboldforbund eller klubben tager afstand eller handler, så forstår jeg godt Demba Ba
Xinx 11:33          
og der har været mørke spillere i Serie A så længe tilbage, jeg kan huske.
Og racisme har eksisteret der i længere tid. At de ultras skriver det åbne brev, hvor de anser dem selv som uskyldige siger en del om kulturen i landet. Det fortæller om en standard, som ikke burde eksistere.
Interforlivet 11:35          
@Foggy:
Jeg vil ønske, at forbundet havde større villighed til at straffe de klubber
De har skam masser af villighed når det er Inters ultras der er skyld i de patetiske handlinger. Så det du skal ønske dig er ikke større villighed - det er bare at de dropper den åbenlyse forskelsbehandling.

Inter fik en meget hård straf sidst. Den burde man have ladet danne præcedens. Men det har man som bekendt ikke gjort af en eller anden (sølle) grund.
realmadrid94 11:35          
Det er bare ikke så simpelt. Som mange italienere siger, så er det altså mere end et par stykker, som opfører sig på den måde. Det ligger dybt i deres kultur i dele af Italien at "være" på den måde. De mener ikke selv, at det er racistisk at lave abelyde og første skridt mod en forandring er altså en anerkendelse af at det er et problem. Det er mere end 1-2% af italienere som sidder med den holdning, det ved man hvis man har fulgt med igennem årene.
Den eneste måde man kommer der her til bunds er at stange nogle ordentlige bøder ud, så det kan mærkes. Jeg mener ikke 10.000 € men nok med 3-4 nuller mere. Hvis man har boet i Italien/været på udveksling i et halvt års tid ved man hvad jeg snakker om.
Azzurritalia 11:38          
Demba Ba har aldrig spillet i Italien, så jeg kan ikke se hvordan han skal kunne kende til forholdene...

Jeg har set Serie A kampe live flere gange og jeg har aldrig oplevet racisme på de stadions, jeg har været på..

Noget tyder på, at Cagliaris tilskuere er nogle af de værste, men det er ikke alle steder i Italien, det foregår.

I øvrigt, hvis alle mørke spillere forlader italiensk fodbold har tilskuerne jo vundet! Man skal da ikke opgive sin passion for at spille fodbold i Italien bare fordi nogle få tilskuere er idioter.
Xinx 11:42          
I øvrigt, hvis alle mørke spillere forlader italiensk fodbold har tilskuerne jo vundet! Man skal da ikke opgive sin passion for at spille fodbold i Italien bare fordi nogle få tilskuere er idioter.
Det kan du selvfølgelig sige, men hvis du ser det fra Demba Bas side, så kan han ikke se andet valg. Man har prøvet at komme racismen i Italien til liv fra fodboldens side i så lang tid og det ser ikke ud til at det har virket.
Man er vel en masochist, hvis man som sort person og velvidende omkring hvordan ultras i Italien er, tager en tur til en italiensk klub. Enten det eller også er man naiv og tror det ikke er det helt store.
Søndag 15. september