Luk

Derby stjal point i overtiden fra sløsede Leeds

| Championship | 7 kommentarer
Derby stjal point i overtiden fra sløsede Leeds
Foto: Getty Images

Derby udlignede til 1-1 i 91. minut mod topholdet Leeds, der ellers havde haft styr på løjerne og brændt et straffespark i lørdagens Championship-kamp.

Leeds bød lørdag eftermiddag Derby op til dans på Elland Road i den engelske Championship.

Leeds er igen i denne sæson med helt fremme – faktisk nummer ét inden lørdagens kampe – mens Derby har fået en vaklende start efter Frank Lampards exit.

Derby-forsvarer Richard Keogh kunne ifølge BBC notere sig sin startplads nummer 600 i engelsk fodbold, men han og holdkammeraterne havde ikke meget at glæde sig over i kampens indledning.

Efter 20 minutter fyrede Stuart Dallas bolden mod mål, og den blev i første omgang reddet af Kelle Roos.

Returbolden røg dog ud til Max Lowe, der ikke kunne forhindre, at bolden gik i eget net. Dermed stod det 1-0, efter der havde stået Leeds på det hele.

Derby havde det uhyre svært og noterede sig ikke en eneste afslutning i første halvleg, mens Leeds omvendt burde have scoret mere end én før pausen.

Patrick Bamford havde flere gode muligheder i anden halvlegs begyndelse, og efter 69 minutter blev han væltet omkuld i feltet – straffespark.

Mateusz Klich gik til bolden, og nonchalant sendte han bolden fladt forbi stolpen til stor skuffelse for både ham selv og de knap 35.000 tilskuerne på Elland Road.

Leeds havde styr på kampen - indtil de allersidste minutter hvor det gik grueligt galt for Marcelo Bielsas tropper.

Derby havde ikke noteret sig en eneste afslutning inden for rammen, men i overtiden udlignede Chris Martin stik imod spil og chancer.

Martin prikkede bolden ind tæt under mål og sørgede for 1-1, der blev kampens resultat.

Dermed mistede Leeds et vigtigt skridt i toppen, og Swansea kan dermed overtage førstepladsen senere lørdag.


Af Sara Margren

7 kommentarer

Hvepsebørge med rå løg 15:29          
Helt latterligt, men LUFC i en nøddeskal desværre ... aaarggh!
Nodiem 15:36          
Kostede lige 6 af de store ... Træls lørdag :)
DerbyStar1 15:58          
Pisse ufortjent ud fra spil og chancer, men reelt set burde vi have vundet, da der var offside på leeds mål.
MKilgallon 16:26          
Nej der var ikke offside på Leeds´ mål, men ja, det var håbløst ikke at lukke den kamp og så vidste man jo godt at det ville koste til sidst.
Kan bestemt ikke betegnes som ufortjent eller som tyveri.

Jeg forstår stadig ikke hvorfor man ikke giver den bold til Bamford ved straffesparket. Han mangler et mål for at få selvtillid. Ja jeg ved godt man ikke skal lade spilleren straffesparket beståes mod sparke, men man er nødt til at tage den risiko her for Bamford mangler selvtillid. Igen igen arbejder han formidabelt og spiller en fantastisk kamp, men med selvtilliden i orden havde han scoret et par gange i dag.
Tom Wanks 18:04          
Leeds har snart rekord i at fucke det op for sig selv.
Diesel - MOT 21:21          
Smid nu Brændford på bænken og så giv Nketiah chancen fra start !

Om ikke andet kan det være det får Bamford op i et andet gear hvis han finder ud af, at han ikke bare er selvskreven til pladsen !

MOT :)
MKilgallon 13:46          
Smid nu Brændford på bænken og så giv Nketiah chancen fra start !

Om ikke andet kan det være det får Bamford op i et andet gear hvis han finder ud af, at han ikke bare er selvskreven til pladsen !

MOT :)
Det vil i mine øjne være ekstremt dumt at smide vores stærkeste angriber på bænken.
Specielt nu hvor han mangler det mål som kan give ham selvtilliden tilbage. Han arbejder stenhårdt hver eneste kamp og i går var han igen vores bedste.
Søndag 20. oktober