Luk

Desler om OB-afsked: Trængte til noget nyt

| Eliteserien | 2 kommentarer
Desler om OB-afsked: Trængte til noget nyt
Foto: FK Haugesund

Infoboks

Haugesund - Lillestrøm
Eliteserien (25/08)
bet365 2,15 3,20 3,50
NordicBet 2,05 3,55 3,65

Mikkel Desler forlod OB i foråret til fordel for norske Haugesund og har været meget glad for luftforandringen og skiftet til norsk fodbold.

Mikkel Desler stortrives i norske Haugesund, som han har spillet for siden marts, hvor han tog til klubben fra OB.

Desler forlod OB efter en periode med meget begrænset spilletid, og han er glad for at være kommet til en klub, hvor tiltroen til ham er stor.

- Jeg er meget glad for mit skifte. Den sidste tid i OB blev det ikke til meget spilletid, og der var ikke rigtig udsigt til, at det ændrede sig, så det var helt afgørende for mig at komme videre og komme ud at spille fodbold igen, siger Desler til bold.dk.

- Jeg har stort set spillet samtlige minutter heroppe siden mit skifte, og det har betydet rigtig meget for mig, for jeg er kommet i gang som fodboldspiller igen.

Var du blevet træt af fodboldlivet i Odense?

- Selvfølgelig var jeg det. Når det slet ikke går ens vej, og man ikke føler, der sker noget, selvom man forsøger at ændre på det hver dag, bliver man træt af tingene.

- Jeg havde været i OB i rigtig mange år og havde i størstedelen af min tid i klubben været vant til at spille, så at jeg pludselig ikke gjorde det mere, men i stedet konsekvent var den, der blev fravalgt, blev rigtig tungt til sidst, og derfor var det afgørende for mig at komme i gang igen.

- Når man bruger så meget tid og så mange kræfter på noget, som vi fodboldspillere gør, så er det klart, at det går udover alt, når ingenting lykkes – både i privatlivet og professionelt.

- Det kører i hovedet hele tiden, og det gjorde det selvfølgelig også på mig. Til sidste lærte jeg mere og mere at acceptere det, men da jeg så fik chancen for en ny mulighed, blinkede jeg ikke mange gange, før jeg takkede ja.

Mikkel Desler forklarer, at Haugesund ikke er en lige så stor klub som OB, men at det var det helt rette skifte for ham at tage til klubben.

- Det var gået i stå for mig i OB, og selv om Haugesund er en mindre klub end OB, var jeg aldrig i tvivl. Nogle vil måske mene, at det er et skridt nedad i min karriere, og det forstår jeg godt, man argumenterer for, men for mig var det det helt rigtige, fordi jeg vidste, jeg ville få tillid fra træneren.

- Jeg troede på, at hvis jeg kunne få kontinuitet i mit spil igen, så ville jeg også rykke mig sportsligt igen, og det har jeg fået vist med rigtig mange minutter og gode præstationer.

- Jeg overvejede aldrig om, hvorvidt jeg skulle stoppe karrieren. Jeg ville gerne have, at der skulle ske noget nyt, men man er jo afhængig af tilbud udefra, og da den rigtige mulighed først kom, var jeg klar.

24-årige Desler har fået kontrakt til udgangen af 2021 i Haugesund. 


Af Mikkel Nøhr
Tirsdag 20. august
Mandag 19. august