Luk

DFB vil slutte sæsonen med pokalfinalen

| Tyskland | 1 kommentar

Infoboks

Eintracht Frankfurt - Bielefeld
Bundesliga (21/01)
Oddset 1,75 3,60 4,70

I Tyskland har fodboldforbundet mandag fremlagt sine planer for pokalsemifinaler og -finale. Sidstnævnte spilles 4. juni og bliver formentlig sæsonens sidste kamp.

Det tyske fodboldforbund har mandag fremlagt sin plan for både semifinaler og finale i den tyske pokalturnering, og her har man som ønsket planlagt finalen som sæsonens sidste kamp.

Det oplyser DFB mandag på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at pokalsemifinalerne mellem Bayern München og Eintracht Frankfurt samt Saarbrücken mod Bayer Leverkusen skal spilles den 9. og 10. juni, mens finalen spilles den 4. juli, hvis myndighederne giver lov.

Dermed bliver pokalfinalen den sidste kamp i den tyske sæson, da Bundesligaen slutter den 27. eller 28. juni.

Pokalturneringen spilles formentlig færdig for lukkede døre, oplyser DFB-præsident Fritz Keller.

Han vurderer samtidig, at den tredjebedste række, 3. Bundesliga, formentlig snart får 'go' for at komme i gang igen.

I så fald vil man starte 3. Bundesliga den 26. maj.


Af Jonas Dalgård
Søndag 16. januar