Luk

Didier Drogba afviser Corinthians

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Corinthians har været ude efter Didier Drogba, men den ivorianske veteran har takket nej til brasilianerne.

Didier Drogba forlod ved årsskiftet Montreal Impact, og endnu har han ikke truffet en beslutning om, hvor han fremover skal spille.

Flere klubber har været nævnt i forbindelse med den 38-årige angriber, heriblandt brasilianske Corinthians, men dem har ivorianeren afvist.

- Der har været mange rygter, som har kædet mig sammen med Corinthians, så det har været vigtigt for mig at snakke med Roberto de Andrade, klubbens præsident, hvilket jeg gjorde i dag, skriver Drogba på Twitter.

- Jeg forklarede ham, at jeg var meget beæret over deres interesse for at hente mig til klubben, men det føles ikke som det rette skifte for mig.

Drogba har tidligere ytret ønske om at vende tilbage til Marseille, hvor hans karriere for alvor tog fart for 14 år siden.


Af Jesper Helmin

1 kommentar

ArseneFC 13:41          
Han er over the hill!
Fredag 21. januar
Torsdag 20. januar