Atletico Madrid må undvære Diego Costa i den kommende tid, da han er blevet ramt af en blodprop i benet.
I oktober måned blev Diego Costa ramt af en lårskade, der holdt ham ude indtil i lørdags, hvor han gjorde comeback i 1-0-sejren over Barcelona.
Nu venter der den 32-årige angriber en ny pause, da han er blevet diagnosticeret med en spontan blodprop i det højre ben. Det skriver klubben på deres Twitter-profil.
Skaden relaterer sig ikke til tidligere skader eller et slag.
Dermed er han ikke med, når Atletico Madrid onsdag aften får besøg af Lokomotiv Moskva.
— Atlético de Madrid (@atletienglish) November 25, 2020
4 kommentarer