Luk

DIF-direktør: Fodbold er ikke som nattelivet

| 3F Superliga | 7 kommentarer

Infoboks

At gå til fodbold kan ikke sammenlignes med nattelivet, siger direktøren i Danmarks Idrætsforbund efter tirsdagens corona-stramninger.

Frem til den 1. oktober må 3F Superliga-klubber i de fleste kommuner omkring København blot lukke i alt 500 personer på stadion til kampe grundet corona-situationen.

Divisionsforeningen har udtrykt bekymring over meldingen, og i Danmarks Idrætsforbund vækker den heller ikke begejstring.

Direktør Morten Mølholm siger til ritzau, at fodbold godt kan afvikles forsvarligt med flere end 500 på stadion.

- Vi mener, at der kan samles flere på en ansvarlig måde, og at gå til fodbold og anden idræt kan ikke sammenlignes med det, der foregår blandt festende i nattelivet.

- Folk sidder med næsen i samme retning, og selv om nogle drikker, er folk ikke fulde på den måde, og kontrollørerne på stadion er med til at sikre den nødvendige afstand mellem folk, siger Morten Mølholm til ritzau.

I første omgang påvirkes søndagens derby mellem FC København og Brøndby, mens restriktionerne også gælder Brøndbys hjemmekamp mod AC Horsens.


Af Martin Schmidt

7 kommentarer

InfoMinisteren 15:30          
Det er jo tydeligvis en politiker uden jordforbindelse med fodbolden eller samfundet, der kan tage sådan en beslutning.
haraltidret 15:40          
Smittetallene er så høje nu, og har været meget høje længe især i Københavnsområdet at Statens Serum Institut har udtalt at der igen skal lukkes mærkbart ned. Så derfor kan jeg godt forstå at man nu igen skærer ned på antallet af tilskuere til sportskampe, og på åbningstiderne i nattelivet. Og selvom de fleste fodboldtilskuere godt kan holde sig indenfor de restriktioner der er udstedt, så har vi set en del eksempler på tilskuere der i glædesrus kommer til at samle sig tæt i større grupper. Og det er sådan noget vi ganske enkelt skal undgå, hvis vi igen skal få styr på smittetallene.
ClausOB 15:50          
Har denne DIF-direktør intet lært og har han sovet under en sten de sidste uger? Jeg så kampen i Århus i går hvor fulde folk på tilskuerpladserne sang og skreg - som man også har set det i andre kampe? Hvorfor må folk stå op og hvorfor skal der ikke være et tomt sæde mellem de siddende tilskuere?
Vi så netop i Italien hvor et fodboldkamp mellem Atalanta og et andet hold fik smitten til at eskalere!
Vores kontakttal er nu 1,5 og det skal ned men jeg forstår så heller ikke hvorfor man ikke har indført tvungen mundbind i alle forretninger som i andre lande!
thisistheseason 15:55          
Enig det er skræmmende
Dr Phil 16:24          
Jeg må sige at jeg er totalt uforstående overfor at man ikke forlængst har forbudt salg af alkohol på stadions, og nægtet adgang for fulde eller påvirkede fans. Man kan simpelthen ikke forvente at folk som ikke er ædru overholder retningslinjerne, det er naivt, og man er vel også så småt ved at finde ud af at det ikke går i nattelivet heller.

Restriktionerne er en logisk konsekvens, hvis man ellers har øjnene åbnede overfor hvad der sker i hele verden. Vi kan sagtens stå i en situation hvor forsamlingsforbuddet ryger langt under 500 i løbet af et par måneder, måske endda mindre tid.
Orlaj 19:02          
Dr phil
Et alkohol forbud, vil betyde at samtlige klubber, vil mangle store mængder penge i budgettet. Ingen klubber ville ønske det. Lang størstedelen af kampe, foregår heldigvis uden problemer
Dnarg 23:30          
@haraltidret
Smittetallene er så høje nu, og har været meget høje længe især i Københavnsområdet at Statens Serum Institut har udtalt at der igen skal lukkes mærkbart ned.
Lige præcist. Problemet er Københavnsområdet og ikke AGF eller hvad end folk gerne vil skyde skylden på. De AGF-fans var hverken de første eller sidste til at stå for tæt i fuld glædesrus, så alle var klar over situationen inden AGF - Vejle kampen også.

Og selvfølgelig er fodbold ikke som nattelivet, men der er godt nok et stort overlap, når man taler om målgrupperne, og det er selvfølgelig der, hvor problemet ligger. Mange af de yngre (ikke blot unge, men ikke-gamle), som kunne tænkes at tage til fodbold i København er jo en del af samme målgruppe, som ikke fatter alvoren og tager til "piratfester", som samler sig i kæmpe forsamlinger udenfor restauranter, på diverse udendørs træningsarealer osv. osv.

Så hvis folk render rundt til idiot-fester for så derefter at tage i Parken til fodbold, så har du jo problemet...
Lørdag 31. oktober