Rødt kort og brændt straffe var på menuen, da Dinamo Zagreb og Cluj mødtes i Champions League-kvalifikationen i et opgør, der skulle ud i straffesparkskonkurrence.
Længe så det ud til, at Dinamo Zagreb skulle smide deres videre færd i Champions League over bord, men trods en udvisning og et straffespark dømt mod dem, klarede kroaterne sig.
Efter Zagrebs føringsmål tippede kampen over til Clujs fordel, da kroaternes franskmand Teophile-Cathrine begik straffespark og samtidig blev vist ud tidligt i anden halvleg.
Deac brændte dog fra pletten, så opgøret fortsat stod på vid gab.
Og der var da også flere mål i opgøret, der skulle ud i overtid, før Cluj kunne udligne til 2-2, så den stod på forlænget spilletid.
Her holdt kroaterne stand, og i straffesparkskonkurrencen tog de tilmed den hårdt tilkæmpede sejr i en kamp, der desuden bød på hele 12 advarsler.
Et andet Dynamo-hold, nemlig Brest, klarede sig også videre med en 2-1 sejr.
De hviderussiske mestre fra Dynamo Brest tog imod Bosnien og Herzegovinas Sarajevo og kom bedst fra start.
En heldig afretning på Mikhail Gordejchuks afslutning sendte Dynamo Brest i front.
Andrej Dokanovic udlignede dog efter et liggende assist fra Amar Rahmanovic.
Dynamo tog føringen igen tidligt i anden halvleg, og den skulle holde til slut.
Andetsteds gjorde Polske Legia det svært for sig selv med en udvisning tidligt i anden halvleg, men alligevel gik også deres kamp mod Omonia fra Cypern i forlænget spilletid.
Knap en time i undertal var dog for hårdt for polakkerne, der måtte se sig slået efter 120 minutter med 0-2.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.