LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Direktør: Inter og Atalanta jagter SPAL-profil

| Serie A | 0 kommentarer
Highlights: Atalanta - Sassuolo (Serie A)
Highlights: SPAL 2013 - AC Milan (Serie A)
Direktør: Inter og Atalanta jagter SPAL-profil
Foto: Getty Images

Infoboks

Inter og Atalanta er i kontakt med SPAL angående et muligt køb af Manuel Lazzari. Det bekræfter SPAL-direktør Davide Vagnati ifølge cittaceleste.it.

Manuel Lazzari har været med til at føre SPAL op gennem de italienske rækker, hvor han har været med gennem både Serie C og Serie B, inden han etablerede sig som en profil for Serie A-klubben.

Backen, der også kan spille på kanten, har leveret en lang række gode præstationer i den seneste sæson og fået debut på det italienske landshold. Det har fået ham på radaren hos flere andre italienske klubber.

Tidligere har især Lazio været meldt interesseret i 25-årige Lazzari. Den interessere er dog ikke blevet konkret i den seneste tid. Det siger SPAL-direktør Davide Vagnati ifølge cittaceleste.it.

- Jeg har ikke hørt fra Tare (Lazio-direktør Igli Tare, red.) i lang tid, så der er ingen nyheder der, siger han.

I stedet har to andre Serie A-klubber meldt sig ind i kampen om hans underskrift.

- I øjeblikket kan jeg kun bekræfte, at der er kontakt med Antonio Contes Inter og Atalanta, siger SPAL-direktøren.

Manuel Lazzari spillede 33 Serie A-kampe for SPAL i den seneste sæson.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 17. juni
Søndag 16. juni