Luk

Div.-forening: Vi skal stadig spille alle kampe

| Danmark | 10 kommentarer

Infoboks

Direktør Claus Thomsen mener, at Divisionsforeningens ambition om at spille de bedste danske ligaer færdig er styrket efter mandagens udmeldinger fra statsminister Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen var mandag aften ude med nye meldinger vedrørende corona-situationen, og der var flere dele af hendes udmelding, der får konsekvenser for fodboldverdenen.

Hun slog blandt andet fast, at vi ikke må forsamle os i grupper på over ti personer før tidligst 10. maj, og så slog hun fast, at der ikke må forekomme såkaldt store forsamlinger før september.

Hos Divisionsforeningen fulgte direktør Claus Thomsen nøje med, og for ham var i hvert fald én ting klar.

- Det fremgik klart, at vi ikke kan forvente at få tilskuere på stadion, siger Claus Thomsen til bold.dk, inden han fortæller, at han stadig er optimist på vegne af dansk fodbold.

- Vi forventer, som det hele tiden har været, at vi spiller alle kampe, og at vi spiller sæsonen færdig. Vi synes ikke, den forventning er blevet svækket, men måske derimod styrket.

Hvordan vil du forklare det?

- Vi sætter os ned og kigger på det specifikke, men en del af forklaringen er, at man jo begynder at åbne samfundet igen.

- Nu kigger vi på det og analyserer det, og når vi er klar, så melder vi ud, siger Claus Thomsen.

For lidt mere end en uge siden var Divisionsforeningen ude med tre scenarier for afslutningen på Superligaen og 1. division. Det ene scenarie bød på genstart i slut-april, det andet på start-maj og det sidste på slut-maj.

Objektivt set må det betragtes, at kun sidstnævnte scenarie nu kan lade sig gøre – men det ville Claus Thomsen ikke svare på.

- Det ved jeg ikke. Det har jeg ikke nogen kommentarer til, før jeg har kigget på det, siger Claus Thomsen, som ikke tør spå om, hvornår næste melding fra Divisionsforeningen kommer.

- Det bliver det rigtige kedelige svar: Når vi er klar. Vi kommer ikke til at skynde os mere, end hvad godt er. Det ville være dumt, siger Claus Thomsen.

Hvis de danske ligaer går i gang i slutningen af maj, bliver de afgjort i slutningen af juli.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

10 kommentarer

NrIb 08:12          
Få nu bare den turnering i gang hurtigst muligt uden tilskuere og tilbyd TV-rettighederne gratis til alle store sportskanaler i Europa.

Der sidder 100 mio. hungrende fodboldfan derude, så hvis det eneste at se er dansk suppe-fodbold, så var der en chance for, at suppen blev kult, og hvis klubberne lige fik lavet webshoppen på engelsk, ville de sælge merchandise som aldrig før...

Plus at der sidder en masse agenter og triller tommelfingre, så de danske spillere kunne score nogle fede kontrakter!
North 08:38          
Enig. Man er nødt til at få samfundet lige så stille op i gear igen - på en fornuftig måde naturligvis.

Hvis samfundet ikke kommer i gang igen, vil vi i 2021 opleve enorme besparelser i den offentlige sektor - på plejehjem, på sygehuse og på de social institutioner, simpelthen fordi skattegrundlaget er væk. Det vil koste rigtig mange menneskeliv.

Det er en super svær balance - men livet skal jo gå videre - hvad er alternativet jo ellers?

Og så er det selvfølgelig klogt at spille uden tilskuere og at aflyse festivaller mv.
12'eren 08:51          
@Nrlb: Helt enig. Der er mange gode grunde til at få turneringen genoptaget, under ordnede forhold selvfølgelig.
Og når man pludselig kan sælge TV-kampe internationalt fra en turnering i Langtbortistan, så kan man måske også sælge superligakampe for øjeblikket. Måske kan dét rede noget af det det økonomiske grundlag. Livet må gå videre, om end det er på "listefødder".
VIF57 09:25          
Det bliver så uden tilskuere.
Offentlige besparelser...os der arbejder der, er vant til årtiers nedskæringer...
Sims91 09:26          
Det kunne være interessant at se, hvad verden siger til dansk leverpostejsbold. Måske de ville kunne lide et stykke med det. Måske ikke.
Men ja hvis de alligevel har tænkt sig at spille, så kan de lige så godt komme i gang. Nu ved de at der ikke er nogen, der kommer og kigger på dem uanset hvad. Der er dog hele tiden den ubekendte med det sundhedsfaglige. Er det forsvarligt og hvad sker der hvis vi ser en eksplosion af smittede spillere. Så har vi balladen på alle tænkelige måder.
North 09:56          
De besparelser vi har set de senere år er vand ift. hvad vi vil opleve i 2021...
ludde 10:14          
Der bliver ikke spillet flere kampe i sæsonen. Claus Thomsen lever på månen.
Torsdag 13. august
Onsdag 12. august
FCM-boss: Gruppespilsgaranti forpligter os
10:39
FCK-fans utilfredse med Wilczek-køb
10:38
Ærgerlig Özil: Har ikke fået chancen
10:38
Avis: Emre Mor har fri til at finde en ny klub
10:38
Vejle er meget tæt på yderligere forstærkning
10:37
Avis: Danske klubber lurer på gratis Sanneh
10:37
Vejle er meget tæt på yderligere forstærkning
10:37
FCK-fans utilfredse med Wilczek-køb
10:36
FCK - Sidste dans med Damen!
10:36
FCK-fans utilfredse med Wilczek-køb
10:36
Ærgerlig Özil: Har ikke fået chancen
10:36
AGF henter Morten Karlsen til trænerteamet
10:35
FCM-boss: Gruppespilsgaranti forpligter os
10:34
FCK-talent: Ville ikke bytte trøje med United
10:34
FCK-fans utilfredse med Wilczek-køb
10:34
Vejle er meget tæt på yderligere forstærkning
10:33
Cykeltråden - God bedring, Jakobsen!
10:32
FCK-fans utilfredse med Wilczek-køb
10:32
Ærgerlig Özil: Har ikke fået chancen
10:31
AGF henter Morten Karlsen til trænerteamet
10:31
Ærgerlig Özil: Har ikke fået chancen
10:31
Avis: Danske klubber lurer på gratis Sanneh
10:30
FCK-talent: Ville ikke bytte trøje med United
10:30
FCK-fans utilfredse med Wilczek-køb
10:29
FCK-fans utilfredse med Wilczek-køb
10:29