Danmark -Divisionsforeningen åbner for gruppetræning
2020-03-25 13:05:46
Foto: Getty Images

Divisionsforeningen åbner for gruppetræning

Divisionsforeningen dropper nu sin anbefaling om at suspendere holdtræning og åbner derimod for at træne i grupper med maksimalt otte personer på banen ad gangen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Divisionsforeningen har tidligere anbefalet de danske klubber at suspendere al holdtræning, men det er nu lavet om.

Efter rådgivning fra klublæger og eksterne eksperter har Divisionsforeningen således åbnet for, at de danske klubber kan træne i grupper, og at der maksimalt må være otte personer på banen ad gangen.

Det meddeler Divisionsforeningen i en pressemeddelelse, hvor anbefalingerne lyder som følger:

- Spillere møder omklædte i egen transport, der er ingen fællesspisning, ingen håndtryk og highfive, og al træningsudstyr håndteres udelukkende af en udvalgt person fra trænerstaben.

- Der bliver ikke trænet i nærkampe, og al træning tilrettelægges med den nødvendige afstand mellem deltagerne, lyder anbefalingerne fra Divisionsforeningen.

Direktør Claus Thomsen opfordrer til stor ansvarlighed, hvis man vælger at træne i grupper.

. Vores mål er, og har hele tiden været, at kunne starte turneringerne igen hurtigst muligt, når myndighederne på et tidspunkt siger ok. Det skal selvfølgelig ske på den meste ansvarlige måde, så der også tages hensyn til spillernes helbred.

- Med de nye anbefalinger bliver der nu også mulighed for modificeret holdtræning i klubregi, men selvfølgelig med en masse forholdsregler, siger han.

Divisionsforeningen skriver desuden, at sundhedsmyndighederne er informeret om anbefalingerne.

OB meddelte allerede tirsdag, at man indledte gruppetræning.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce