Luk

Djurgården-boss forlod tribunen ved 0-2

| Allsvenskan | 1 kommentar
Djurgården-boss forlod tribunen ved 0-2
Foto: Getty Images

Djurgården-bossen Henrik Berggren kunne ikke klare at se sit hold kæmpe for guldet, og han gik derfor i omklædningsrummet, da man var bagud med 0-2.

Djurgården skulle bruge et enkelt point for at kalde sig svenske mestre, da man lørdag gæstede IFK Norrköping i Allsvenskan.

Men kampen fik langt fra den start, som Djurgården håbede på, og efter 14 minutter var man bagud med 0-2.

Det fik klubbens direktør, Henrik Berggren, nok af, så han måtte sætte en dæmper for nerverne ved ikke at se mere af kampen, fortæller han til fotbollskanalen.se.

- Jeg så frem til Norrköpings 2-0-mål. Lige efter det så jeg ikke mere. Jeg har gået rundt hernede ved omklædningsrummet som professor Balthazar. Rundt, rundt, rundt og rundt, sagde han og fortsatte.

- Jeg har drukket lidt vand. Gået videre. Så hørte jeg, da der blev scoret. Jeg må se målene, når vi kører hjem med bussen senere.

- Jeg kunne høre tydeligt, at der var mange Djurgården-tilhængere på denne tribune, så jeg forstod godt, at det var os, der havde scoret.

Djurgården-direktøren fortæller, at han først kom ud på banen igen, lige da dommeren fløjtede kampen af og Djurgården var mestre.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 16. november
Fredag 15. november