Luk

Djurgården vækket af fyrværkeri før guldbrag

| Allsvenskan | 3 kommentarer
Djurgården vækket af fyrværkeri før guldbrag
Foto: Getty Images

En gruppe mennesker forsøgte i nat at forstyrre Djurgården-spillernes nattesøvn ved at affyre fyrværkeri uden for spillernes hotel og banke på dørene.

Djurgården har netop nu mulighed for at vinde det svenske mesterskab, som bare kræver et enkelt point på udebane mod Norrköping.

Det er dog ikke alle, der ønsker, at det går sådan. I nat opsøgte en gruppe mennesker nemlig Djurgården-spillernes hotel, hvor de affyrede fyrværkeri og bankede på dørene.

Det skriver den svenske avis Expressen, og Djurgårdens sportchef bekræfter hændelserne, men mener ikke, at det har påvirket forberedelserne til kampen.

- Jeg har ikke kunnet mærke, at det har påvirket noget i hvert fald. Det har været en herlig nat i Norrköping. 

- Det er klart, at det bragede ret tydeligt og sådan, men det er ikke noget, der har påvirket os, siger Bosse Andersson til C More.


Af Martin Schmidt
Lørdag 16. november
Fredag 15. november