Luk

Dolberg glipper kamp: Træner individuelt

| Ligue 1 | 0 kommentarer

Infoboks

Nice - Lyon
Ligue 1 (24/10)
Oddset 2,55 3,55 2,60
bet365 2,50 3,40 2,70

Kasper Dolberg kommer ikke med i lørdagens kamp mod Saint-Etienne, da han stadig døjer med smerter i knæet, efter han udgik for en lille uge siden. 

Søndag udgik Kasper Dolberg efter blot et kvarters spil af kampen mod AS Monaco. 

Den danske angriber kunne selv gå fra banen, og de efterfølgende undersøgelser var da også positive, da intet var brækket, vredet eller forstrukket i knæet. 

Alligevel glippede han onsdagens kamp mod Lorient, og Dolberg kommer heller ikke i aktion lørdag, fortæller Nice-træner Christophe Galtier.

- Han trænede med torsdag, men kun individuelt, hvor det så godt ud. Så snart han deltog i den tekniske og taktiske del, var der nogle bevægelser, der fremprovokerede smerten. Han er stadig ikke helt klar, selvom han prøvede. Der er desværre kun 48 timer til kamp, så han kommer ikke med. 

Kasper Dolberg har ellers været i god form i denne sæson, hvor han har scoret tre gange i fire optrædener i Ligue 1.

Det er endda på trods af, at han var indskifter i den ene kamp og altså udgik efter 15 minutter senest. 

 


Af Andreas Roesen
Mandag 18. oktober